Hvad er forskellen på luthersk og katolsk tro?

I 1500-tallet var alle Vesteuropas kristne samlede i en fælles kirke, der netop af den grund kaldtes katolsk (= for alle). Desværre var denne kirke kommet langt væk fra Bibelen - både hvad angik det moralske og det læremæssige. Mange ledende katolske kirkefolk levede i åben modstrid med de ti bud og forståelsen af evangeliet om nåden i Jesus Kristus stod det sløjt til med. Ofte troede man, at man ved forskellige gode gerninger og fromhedsøvelser skulle vinde Guds velbehag.

Opgør blev til reformation

Luther ville føre kirken tilbage til Bibelen og evangeliet, men det lykkedes ikke at få paven og kejseren med på det. Resultatet blev en reformation af kirkelivet i det nordlige Europa, men ikke i det sydlige. Luther ønskede ikke at bryde med romerkirken, men blev tvunget til det. Siden den tid måtte han kalde sig "evangelisk-katolsk", for romersk-katolsk kunne og måtte han ikke mere være.

Luther startede ikke en ny kirke, men han reformerede den gamle katolske kirke tilbage til sit rette indhold. Valget stod i hans tid mellem evangeliet og paven, mellem romerkirken og sandheden - og da var valget ikke så svært. Hvis du vil læse mere herom, henviser jeg til en bog: Kurt E. Larsen: Fra kirkens historie 1500-1700, Århus 1998.

Fællesskab mellem katolikker og protestanter

Siden er der sket meget i den romersk-katolske kirke. Bibelen spiller en større rolle. Man har også fået meget mere sans for evangeliet om nåden i Jesus Kristus. Derfor var der også en betydelig grad af enighed, da lutherske og romersk-katolske teologer for nogle år siden havde et grundigt studiearbejde om disse ting. Du kan derfor have ret i at vi har meget fælles - også mere og mere i disse år. Men der er stadig afgørende forskelle.

Den lutherske kirke bygger grundlæggende på en teologi der siger: "Skriften alene, Kristus alene og Nåden alene". Dette står i nogen modsætning til katolikkerne, for hvem traditionen tillægges en betydning på linie med Bibelen. Det er naturligvis godt nok at lægge vægt på de kirkelige traditioner, blot de ikke strider mod Bibelen. Problemet er, at romerkirken hævder, at paven har kendskab til en særlig kirkelig tradition - og at han derfor skal regnes for ufejlbarlig i lære- og moralspørgsmål. På den måde kan det gå sådan, at katolikker i praksis tillægger hans mening større betydning end Bibelen.

Kristus alene vil katolikkerne naturligvis også sige - på den måde er der ingen forskel, men i praksis kan der være tale om, at katolikker alligevel lægger for megen vægt på vores egne gerninger - og dermed fratager man Kristus noget af hans ære.

Katolikkerne siger ikke så gerne "nåden alene", for de lægger vægt på at Guds nåde ikke kan stå alene, men må "støttes" af vore egne handlinger. Alt dette gjorde Luther op med. Derfor kan gerningerne let få for stor vægt i ens forhold til Gud.

Kirken kan tage fejl

Hertil kommer Katolikkernes forståelse af kirken som en nærmest hellig og guddommelig organisation, der ikke kan tage fejl - og som man altid skal adlyde. Luther fremførte, at den ydre kirke godt kan tage fejl og at dens lære skal prøves på Bibelen. De enkelte kristne er alle præster overfor Gud, sådan at forstå at vores forhold til Gud ikke går "gennem" kirken og præsterne, men er et direkte personligt forhold mellem Gud og det enkelte menneske".

Lagt på nettet 12.06.2002