Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm
Han kommer selv
Foto: Susan H / freeimages.com
Iblandt os
Jesus blev født. Derfor er der håb for menneskeheden. I ham mødtes Gud og menneske og blev til personen Jesus. Vi kommer nok aldrig helt til at forstå storheden i det og de yderste konsekvenser af det. Men det er håbet i kristendommen. Den adskillelse, som har været mellem Gud og mennesker, blev overvundet af Jesus, og mennesker og Gud kan blive forbundne.
I os
Men hvordan skal mennesker og Gud blive forbundne? Brorson stiller spørgsmålet i sin skønne adventssalme:
Hvorledes skal jeg møde
og favne dig, min skat?
Du skønne morgenrøde
mod al min jammers nat!
Min Jesus, sig, hvorledes
mit arme hjerte skal
opsmykkes og beredes
dig til en brudesal.
(nr. 86 i Den Danske Salmebog )
Kan Gud tage bolig i en krop, som ikke er spor velplejet? Kan Gud tage bolig i et menneske, som ikke ved, hvad det skal med sit liv? Kan Gud tage bolig i et uroligt indre? Det virker oplagt at svare nej. Og det virker oplagt at få styr på sit liv og få pyntet det op, inden Gud vil tage bolig i det. Senere i salmen giver Brorson svaret:
Du skal ej heller klage,
at du ham ej kan få,
han kommer selv at tage
dig ud af jammers vrå;
han kommer selv, han kommer
at dæmpe al din ve
og gør en liflig sommer
af al din trængsels sne.
Han kommer selv. Jesus kommer selv. Han kommer og løfter os ud af vores mislykkede forsøg på at smykke os selv og gøre os pæne nok. Han kommer og tager bolig i os, selvom vi kan være aldeles uden rigtig retning i vores liv. Han kommer, når vi indser, at vi har alt for meget mørk vinter i os og trænger til hans liflige sommer.
Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm
Lagt på nettet 17.12.2014
