12.11.2017 13:57 Age: 7 yrs
Steffen Birkmose

Skrevet af:
Steffen Birkmose

Han har betalt din gæld

Ved siden af Jesus hang en mand, som udmærket var klar over, at han havde gjort noget forkert. Men selvom han virkelig var skyldig, fik han lov at høre Jesus love ham, at han denne dag skal skulle få lov at være med Jesus i paradis


Jeg har gjort rigtig meget forkert. Det ved jeg, og det værste man kan gøre, det er at negligere det. Personligt kæmper jeg meget med indre snobberi, med hovmod, praleri og ting i den bane. Jeg er ikke god nok, og det er faktisk realiteten. Men der er frihed og tryghed, når vi ser på forbryderen på korset. Han ved nemlig også, at han har gjort noget forkert. Han siger ”Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun som forskyldt, men han har intet ondt gjort” (luk. 23.40-41)

I dag skal du være med mig i Paradis

Befrielsen ligger i Jesus' svar til forbryderen, da han spørger Jesus, om han ikke vil huske ham. Jesus siger: ”Sandelig siger jeg dig; I dag skal du være med mig i Paradis”. Hvilken befrielse må det ikke være for forbryderen. Her hænger han og er så bevidst om, at han har gjort noget forkert, og nu siger Jesus, at han får lov at være med i Paradis – et sted som han helt sikkert havde udelukket. Han drister sig jo kun til at spørge Jesus om at huske ham.

Gældsbeviset er blevet slettet

”Han slettede vores gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset.” (kol. 2.14)

Når forbryderen får lov at komme med Jesus i paradis, så skyldes det, at Jesus på korset slettede hans gældsbevis. Og det var ikke bare forbryderens gældsbevis. Det var også vores gældsbevis. Hvis al vores gæld – alt det, vi har gjort forkert – blev skrevet på en liste, så ville den blive alenlang. Den liste er blevet slettet. Så når vi når vores sidste stund, så må vi også høre Jesus' ord: ”i dag skal du være med mig i paradis”


Steffen Birkmose

Skrevet af:
Steffen Birkmose

Lagt på nettet 12.11.2017

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også