22.08.2023 21:40 Age: 1 year
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Gør det selv med held

I mit livs-byggeri har jeg brug for hjælp og gode råd

Køkkenrenovering

Illustrationsfoto: unsplash.com/@josephobic

Så kom tiden, da vores 49 år gamle køkken skulle skiftes ud. Vi er nok ikke de eneste, der oplevede, at det også betød nyt loft, gulv og vægge samt andre ”småting”. Og da ”småtingene” alle koster penge, valgte vi at gøre noget af det selv.

Videoer

”Se nogle videoer” sagde de i byggemarkedet. Så jeg har set videoer om vandskuring og fuldspartling osv… Sjovt nok ser det meget let ud på videoerne, men knap så let i vores køkken. Men det gå da fremad. Men samtidig er vi glade for, at vi har en tømrer inde over det vigtigste. Han kan også tjekke det, vi selv har lavet. For et er, at det måske ikke er 110% perfekt i udseende – det går nok. Noget ganske andet er, hvis det slet ikke holder, så det hele pludselig begynde rat falde ned i hovedet på os.

Men videoerne er nu alligevel stor hjælp. Ellers havde vi ikke klaret det. Moralen for amatører som os er: ”Fagfolk skal der til – på video og live i køkkenet!”

Fagfolk

Nu kan et køkken ikke afgøre hele vores liv eller skæbne. Men moralen gælder sandelig også, når det drejer sig om hele vores liv og skæbne: Her må fagfolk til. Den eneste fagperson, jeg stoler på med hensyn til de helt store linjer i livet og eksistensen efter livet, er Gud. Ham, der har givet os Bibelen. På mange måder minder den om en super samling videoer, der instruerer i de forskellige færdigheder i livet.

Undertiden prøver jeg som amatør selv at finde ud af, hvordan livet skal leves. Det gir ofte problemer på den ene eller anden måde – for mig, for andre. Det er langt bedre at tjekke Bibelens ”instruktionsvideoer”. De kan også se meget lettere ud, end det opleves i min hverdag. Gud kan komme og vejlede mig direkte gennem sin Ånd, men det er sjældent, at det sker meget tydeligt og uden risiko for at have hørt forkert. Men Gud ske lov har vi venner:

Venner

Jeg har en del gode venner. Vi hjælper bl.a. hinanden med vores forskellige ”projekter”. Så nogle af vennerne har været i vores køkken og hjulpet – både med gode råd og med håndkraft. Og de kan opmuntre, når man står midt i det hele og synes, at det er hårdt og surt og ser ret endeløst ud.

På samme måde med mit livs-byggeri: her kan gode kristne venner hjælpe mig med at forstå Bibelens instruktioner. Så den anden morale er: ”Byg ikke alene – få venner til at hjælpe dig!”.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 22.08.2023

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også