30.10.2003 12:00 Age: 21 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Er "livsånden" lig med Guds ånd?

Jeg tror, at det netop er livsånde og ikke Helligånden, som Gud blæser ind i mennesket i 1 Mosebog 2,7. Grunden er, at der er brugt et andet ord på hebraisk, "nisjmath hrajjim", end det, der ellers bruges om "ånd", nemlig "ruach". Gud blæser liv i mennesket, som du skriver, og Gud tager livsånden fra os den dag, vi dør.

Til gengæld tror jeg, at Guds Ånd i 1 Mosebog 1,2 er Helligånden, som er beskrevet i Ny Testamente. Og grunden er, at der står "Guds".

Nogle steder kan ordet "ruach" også bruges om menneskets ånd, men det kan nogel gange være svært at se, om der er tænkt på vejrtrækningen eller personligheden eller om de to ting flyder over i hinanden. Se f. eks. Prædikerens Bog 3,21 og 12,7.

Derfor tror jeg, at det afgørende er, hvis ånd der er tale om, menneskets eller Guds.

Guds Ånd er Skaberånden, som både kan skænke liv og tage liv. Se Salmernes Bog 33,6; Jobs Bog 33,4; Esajas Bog 40, 7.

Men Bibelen lærer os at skelne mellem det liv, som vor mor føder os til i denne verden, og så det liv, som Gud genføder os til under hans nåde, som fører frem til hans paradis. Her kan du kan også se Ezekiels Bog 37,9-10, hvor den nye oversættelse adskiller sig fra den gamle ved at oversætte med "livsånde", skønt den hebraiske grundtekst siger "ruach", og skønt der også i den gamle oversættelse stod "Ånd". Denne sidste tekst har sammenhæng med, at den er et billede på folkets håbløshed. Hvis vi skal have håb, må Helligånden, Guds Ånd, komme ind i os. Hvis vi blot skal trække vejret, er det tilstrækkeligt, at Gud skænker os livsånde.

Tænk også på genfødelsen! Vor mor føder os, så vi kan trække vejret, men Gud genføder os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 30.10.2003