Er evigheden i himlen eller på en ny jord?

Jeg har også lagt mærke til, at der de senere år er sket et skifte i sprogbrugen mht. hvad/hvor målet for vores liv er - og det finder jeg meget positivt!

Begge udtryk - "vi skal i himlen" og "vi skal på den nye jord" - er faktisk bibelske, så der er nok ingen grund til at kassere alle Himmelsange, selv om nogen af dem måske kunne trænge til et grundigt eftersyn ...

Det bibelske skrift, hvor vi mest grundigt får livet efter døden beskrevet, er Johannes' Åbenbaring (Åb). Selvom dette skrift er meget præget af billed-beskrivelser, er der dog også en del konkrete beskrivelser. Her møder vi såvel det, at der findes afdøde i Himlen, som det, at der skal skabes en ny jord, hvor mennesker skal bo for altid.

Gennem hele Bibelen er Himlen beskrevet som det sted, hvor Gud er. Også dette er meget tydeligt i Åb. Det er grunden til, at det er rigtigt at tale om, at de Jesus-troende skal "i Himlen", når vi dør. Vi skal få lov at være sammen med Gud for altid, der hvor han er. Men dette udtryk er i nogen forkyndelse (og himmelsange) blevet til en noget flyvsk opfattelse af det evige liv.

Til dels er dette inspireret af det oldgræske menneskesyn, hvor sjælen er det vigtigste i et menneske og det der kan have fællesskab med det guddommelige, mens kroppen er et hylster for sjælen og derfor naturligvis går til grunde, når et menneske dør. Den retning indenfor kristendommen, som kaldes pietismen, og som vi i Danmark har været meget præget af, var med til at fremhæve det syn på mennesket, og derfor kan vi møde en sådan ikke-konkret forståelse af det evige liv som noget, der skal foregå i Himlen - uden krop og med englevinger og harpe og det hele!

Det bibelske menneskesyn er anderledes helt: Sjæl og krop er en helhed, som Gud har skabt, som han har frelst, og som han derfor også vil oprejse til evigt liv på den nye jord! Hvis du giver dig til at studere skabelsesberetningen i 1 Mosebog kap 1 og 2 sammen med beskrivelsen af den nye jord i Johannes' Åbenbaring kap 21 og 22 vil du se, at der er rigtig mange lighedspunkter. Den bibelske forståelse af det evige liv er altså ikke noget flyvsk og uhåndterligt, men derimod særdeles konkret. Det er et liv, der skal leves med både krop og sjæl på en helt konkret jord, som Gud vil nyskabe, så den er uden synd eller syndens konsekvenser.

Nogle mener, at den dobbelte beskrivelse af målet for vores liv - Himlen og Den nye jord - viser, at der er et tidsperspektiv i det: Dem, der dør før Jesus kommer igen, kommer i Himlen for at være sammen med Gud, indtil Jesus kommer igen og holder dom. Først derefter skabes den nye jord, hvor alle Jesus-troende skal leve for altid. Det kan være en god forklaring på et tilsyneladende paradoks.

Lagt på nettet 14.08.2001