Er der ikke indavl i forbindelse med Adam og Eva?

---

Svaret er meget enkelt, hvis man kender lidt til

genetik. Først giver jeg altså lige den nødvendige baggrundsviden:

Vores gener er som opskrifter, vi har ca. 100.000-200.000 forskellige af dem, og vi har to af hver (en fra vores mor og en fra vores far). Er der nu en fejl i en "opskrift" vi har arvet af vores far, så kompenserer den rigtige vi har fra vores mor almindeligvis. Dette er meget heldigt, for hver og en af os har mindst 20 fejl i "opskrifterne" som var dødelig, hvis ikke vi havde en "opskrift " fra vores anden forælder. Nu kan vi forstå faren ved indavl.

Problemet ved indavl er, at sandsynligheden for at have to helt ens gener stiger. Der er altså stor sandsynlighed for, at begge "opskrifter" stammer fra samme forfader. Er der en fejl i den ene udgave af et gen (opskrift), så er der det nok også i den anden.

Så for at summere op, så er der kun problemer ved indavl på grund af fejl i vores gener. Da Adam og Eva var skabt, var der naturligvis ikke fejl i deres gener, og da der ingen fejl var, var der heller ikke problem med indavl. (De fejl der er nu, er opstået hen ad vejen ved mutationer og ved fejlkopiering i forbindelse med dannelse af kønsceller (æg og sæd)).

Denne problematik gælder naturligvis også for alle dyr og planter og også for efterkommerene efter dyrene i Noas ark. Syndfloden var så tæt på skabelsen, at der ikke var alvorlige fejl i generne endnu.

---

Skrevet af:
Peter Langborg Wejse

Lagt på nettet 12.02.2001