Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
Er barnedåben det eneste rigtige?
Det kan virke som en meget nem løsning blot at henvise til en bog om emnet stillet overfor et spørgsmål som dit. Men der er en lille bog, som svarer bedre på spørgsmålet om barnedåb, end jeg kan gøre mig nogen som helst forhåbninger om at gøre det her. Den er skrevet af Leif Andersen og hedder: Hvad Bibelen faktisk siger om barnedåben. Den er udgivet på Lohses Forlag, www.lohse.dk, i 1998, og den er ikke til lette løsninger!
Når vi i Folkekirken og Indre Mission m.fl. bærer børn til dåben, er det af flere grunde. Først og fremmest fordi der er blevet tænkt grundigt over sagen i tidens løb, og konklusionerne har været, at det er rigtigt at lade små børn døbe. Derudover findes der i Bibelen ikke noget udsagn om ikke at døbe børn. Om det er sket på Jesus' tid, kan vi kun gætte os til. Det er sandsynligt, men vi ved det ikke med sikkerhed.
Men når du oplever, at vi står fast på, at barnedåben er det eneste rigtige, så kommer jeg naturligvis til at tænke over det igen. På mange måder kan det være gavnligt at få udfordret den automatik, som af og til kendetegner Folkekirken og måske også Indre Mission m.fl? Hvorfor står vi så fast på barnedåben? Som du nævner, er der bibelvers både for og imod.
Én ting er helt sikkert: Dåben var aldrig tænkt som en folkereligiøs navngivningsceremoni. Derfor må præst, forældre, faddere og menighed være sig bevidst, at når vi døber små børn, så gør vi det, fordi vi samtidig siger ja til at oplære dem i den kristne tro og hjælpe dem til at vokse sammen med Kristus.
Når vi på baggrund af Bibelen finder det rigtigt at døbe børn, så har det rod i tre ting:
Børn er også syndere
For det første fødes børn ikke uden synd. Det kan virke helt forkert at se et lille nyfødt barn som en synder, for det kan jo ikke handle syndigt - det ER jo bare. Men selv når vi bare er - bærer vi præg af syndefaldet. Det gælder os voksne, og det gælder små børn. Barnet har altså også brug for frelse.
Dåben frelser
For det andet ved vi fra Bibelen, at dåben frelser. Men det gør den ikke af sig selv. Vi bliver døbt til den død, Jesus døde for os. Og derfor frelser dåben - fordi den binder os sammen med Jesus' død på korset og hans opstandelse. Det står der noget om i Romerbrevet kapitel 6, vers 3-6. Når vi bliver døbt er det for at dø og opstå sammen med Jesus. Den sandhed er uden tvivl trængt stærkere igennem, dengang man døbte ved neddykning, fordi man der bogstaveligt talt gik ned i vandet (døden) og stod op igen - ligesom Jesus gik ned i dødsriget og stod op igen. At dåben frelser er fra Guds side et løfte, der står fast, og som ikke kan rokkes. Fra vores side er det troen på, at det løfte, der lader os få del i dets virkning, er sandt.
Børn kan tro
For det tredje: Hvis troen da er så afgørende, er det også vigtigt at få sagt: Børn kan tro. Barnets tro er kendetegnet ved tillid. Ja, hele det lille barns overlevelse i verden er båret af en ubetinget tillid. Og denne tillid kalder Bibelen for tro. Troen har to sider. Den ene side er hengivelse - altså tillid. Den anden er bevidst valg - altså overbevisning. Men begge sider af troen omtales som nødvendige. Ja, uden barnets tillidsfulde tro kan vi slet ikke komme ind i Guds rige. Og når Jesus fortæller os det, er det jo netop fordi vi ret ofte har problemer med at tro tillidsfuldt, sådan som barnet gør. Vi søger tegn og beviser. Men Guds rige gives som en gave man tillidsfuld må tage imod for at få den. Derfor er barnets tro også en gyldig tro at blive døbt på!
Disse tre grunde, som vi finder belæg for i Det nye Testamente, bærer vores ja til barnedåben. Med forskellig dåbspraksis vil vi - altså folkekirken og frikirkerne - altid være en udfordring for hinanden. Samtidig må spørgsmålet om dåben også være et spørgsmål som udfordrer os selv, så vi ikke gør, som vi gør, fordi det har vi altid gjort, men fordi vi har læst efter i Bibelen, tænkt og arbejdet med det.
Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen
Lagt på nettet 01.09.2000
