En verden i forfald?

Jeg kan meget vel genkende din glæde og taknemmelighed over Guds fantastiske skaberværk!

Og så til dit spørgsmål: Jeg vil gerne begynde med at slå fast, at Bibelen ikke priser skaberværket som sådan, men netop skaberen bag det! Naturen er skabt for menneskenes skyld, hvilket kommer tydeligt frem i skabelsesberetningen i 1. Mosebog kapitel 1 vers 28-30. Menneskene bliver her indsat som forvaltere af skaberværket - vi er altså ikke blot en del af det hele, men også over det. Det skal forstås som en stor og værdifuld opgave - et stort privilegium - ikke en ret til at udnytte og misbruge ressourcerne, som det langt på vej er sket.

Men det er også klart, at syndefaldet satte sit præg på hele skaberværket, og som du rigtigt skriver, er det måske tydeligst i Romerbrevet, hvor Paulus skriver, at "skabningen blev underlagt tomheden" og at skabningen er i "trældom under forgængeligheden". Jeg tror, nøgleordet til svaret på dit spørgsmål er her. Det, som skaberværket skal befries fra, er den uendelige kamp mod nedbrydningen, som vi til stadighed ser omkring os. Som jeg ser det, beskriver Paulus ikke et skaberværk, der er helt igennem bundråddent, ligesom menneskene jo ikke blev forvandlet til djævle ved syndefaldet. Men mennesket blev adskilt fra det fuldkomne fællesskab med Gud og kan i dette liv kun opleve det i glimt. På samme måde blev naturens perfekthed rystet - ikke helt og fuldstændigt smadret.

Derfor - og også med baggrund i de andre steder, du henviser til - ser jeg frem til en ny jord, hvor Gud vil genoprette og fuldkommengøre alt det pragtfulde i naturen, vi oplever allerede nu. Og derfor kan vi også allerede nu prise Gud, som har skabt alt så godt, samtidig med, at vi ser frem til at møde det i fuldkommen skikkelse på den nye jord, hvor alt skal blive, som det var i Paradis før syndefaldet - GODT.

Jeg håber dette var dig til hjælp. Ellers er du meget velkommen til at spørge igen.

Lagt på nettet 18.09.2003