17.02.2023 17:28 Age: 2 yrs
Andreas Kiel Svejgaard

Skrevet af:
Andreas Kiel Svejgaard

Det der samler os

Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, hvor vi føler os set og anerkendt. Vi har ikke godt af at være alene, det er vi ikke skabt til


Foto: https://unsplash.com/@wildlittlethingsphoto?utm_source=unsplash&utm_medium=referral&utm_content=creditCopyText

Håndbold-VM har for nogle uger siden rullet over skærmen. Håndboldherrene har gjort et godt stykke arbejde, og jeg har personligt nydt at se dem brillere på håndboldbanen. Jeg kan mærke, hvordan det har fyldt meget både på arbejdet og på studiet. Vi har haft et fælles tema, som alle kan snakke med om.

Sådan er det generelt med sportsbegivenheder. Det samler os, og vi får pludselig svært ved at være uenige, fordi vi har noget at væres fælles om. Det er rart at have noget at være sammen om.

På TV 2 har man i de sidste år kunnet se kampagnen: "Alt det vi deler", hvor TV 2 forsøger at minde os om, at vi ikke er så forskellige, og at vi måske har mere til fælles, end vi går og tror. Vi lever i et samfund, som er meget individualistisk, og vi kan have et stort fokus på, hvad der adskiller os. Nogle gange kan vi glemme at se på det, der samler os.

Gud ønsker at samle os

På en af de første sider i Bibelen siger Gud, at det ikke er godt, at mennesket er alene. Gud har skabt Adam. Adam har indtil nu været det eneste menneske på jorden. Gud ser, at Adam ikke har godt af at være alene. Derfor skaber han Eva. For at mennesker ikke kun skal have fællesskab med Gud, men også med hinanden.

Helt i begyndelsen pointerer Gud, at vi som mennesker ikke skal være alene. Det er vi ikke skabt til. Vi er skabt til fællesskab med hinanden, og vi er ikke mindst skabt til fællesskab med Gud. Derfor ønsker Gud også, at vi tør at tage del i hinanden liv. Det, som Gud længes allermest efter, er fællesskab med os.

Gud ønsker at være en del af vores liv. I både op- og nedture. Gud ønsker, at relationen til ham også må samle os mennesker imellem. Tænk, hvis relationen til Gud kunne blive det nye samtaleemne på arbejdspladsen eller på studiet. Tænk, hvis det blev lige så naturligt at tale om Gud, som når Danmark igen har vundet en kamp aftenen forinden.


Andreas Kiel Svejgaard

Skrevet af:
Andreas Kiel Svejgaard

Lagt på nettet 17.02.2023

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også