Skrevet af:
Leif Andersen
Bliver vi Guds børn i dåben?
Tak for dine spørgsmål. Jeg kan godt forstå, det kører rundt i hovedet på dig; for det gør det også i mit, og det har det gjort i rigtig mange kristne de sidste fem hundrede år! Så vi er ikke alene ...
Men vi er nu ikke bare sammen med mange andre kristne i det her; vi er også sammen med Guds ord! Og det er dét, der må afgøre vores mening om dåben. Så først (før jeg går til de enkelte af dine spørgsmål) vil jeg slå to afgørende ting fast:
a. Det Ny Testamente siger soleklart, at hvis ikke man tror på Jesus, bliver man ikke frelst! - uanset hvor døbt man er! Jesus siger, at "Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes" (Markusevangeliet 16,16). Overalt taler NT om, at hvis man falder bort fra troen på Jesus, så falder man ud af nåden, og så går man fortabt. Da hjælper det ikke spor, at man er døbt.
b. Det Ny Testamente bruger ikke desto mindre meget stærke udtryk om dåben som den måde, hvorpå Gud frelser den enkelte af os: "Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer" (Peters 1. brev 3,21).
Han siger altså lige ud, at det er dåben, der frelser os!
"Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv." (Paulus' Brev til Romerne 6,3f).
"'Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.' Nikodemus sagde til ham: 'Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?' Jesus svarede: 'Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige'." (Johannesevangeliet 3,3-5).
"Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!" (Apostlenes Gerninger 22,16).
Dåben er altså i stand til at vaske vore synder af ... "Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri" (Paulus' brev til Efeserne 5,25-27).
Dåbsbadet gør os altså fuldkomne over for Gud ... Han "frelste ... os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser" (Paulus brev til Titus 3,5).
Dåben genføder og fornyer os altså ved Helligånden! Men hvordan stemmer det sammen?! Dåben frelser os - alligevel kan en døbt gå fortabt!! Men det stemmer jo i virkeligheden glimrende sammen. Prøv at sammenligne med det, Bibelen siger om Jesu kors, Jesu død i vores sted: Den siger også, at Jesus død frelser os, og at vi frelses ved Kristi kors. Den siger tydeligt, at Jesus døde i alle menneskers sted, og at han bar vore synder - alligevel siger den lige så tydeligt, at hvis ikke man tror dette, så kan ikke engang Jesu død redde os; så går vi alligevel fortabt.
På samme måde med dåben: Alt det stærke, NT siger om frelsen i dåben, om dåbens nåde, *hjælper kun den, der tror.* Den, der tror, kan holde fast ved alle de løfter, Gud har givet om frelsen i dåben - men den, der ikke vil tro, kan ikke holde sig til et eneste af Guds løfter!
Guds løfter står fast; hans gerning på korset og hans gerning i dåben står fast - men han tvinger ikke nogen til tro, der ikke vil. Det kan siges på den måde: Gud har vundet nåden til os på korset - han har rakt den til os i dåben - og vi tager imod den i troen!
Og så til dine konkrete spørgsmål:
1. Du spørger, om vi bliver Guds børn i dåben. - Ja, i den forstand, at dåben genføder os. Lige som vi er født af vore forældre og dermed bliver deres børn, fødes vi igen (fødes åndeligt) i dåben og bliver dermed Guds børn. Men det ulykkelige er jo, at selv Guds børn kan gå fortabt! Det gør de, hvis de falder fra troen (se fx Paulus' brev Galaterne 5,2-6, hvor det netop blev sagt i Gal 3,27, at alle de, der var døbt til Kristus, var iklædt Kristus).
2. Er vi dermed sikret en plads i Himmelen? - Ja! hvis vi tror! Hvis ikke vi tror, er vi det ikke ... - så enkelt er det.
3. Giver dåben barnet en tro? - dét er derimod ikke spor enkelt! For vi ved det ikke rigtigt. Noget i Bibelen taler for, at Gud *møder* barnets tro i dåben; andet i Bibelen taler for, at Gud *skaber* barnets tro i dåben. Men i praksis gør det ikke den store forskel: Vi ved, at små børn kan tro (det står mange steder); og vi ved, at uanset om det sker før eller ved dåben, så er troen *altid* noget, Gud skaber i os.
4. Frelsen er *altid* ren nåde. Den er aldrig noget, vi kan fortjene eller gennemføre. Det er sandt, at den, der tror, bliver frelst; og den, der ikke tror, bliver ikke frelst - men selv troen er jo noget, Gud skaber i os. Selv det at *ville* virker han i os: "For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje" (Paulus' brev til Filipperne 2,13).
5. Jeg kan ikke gøre noget til min frelse; men kan jeg så gøre noget for at tabe den? - Ja. Du kan falde fra. Du kan vende ryggen til Kristus. Dét er ikke noget, Gud skaber i os; det er noget, vi selv gør. Og selv den Almægtige må stå hjælpeløs og græde over det (som Jesus gør det i Lukasevangeliet 19,41). Som du ser, skaber det i sig selv en hel række nye spørgsmål! Og hvis du får lyst til at vende tilbage med dem, skal du være velkommen. Gud velsigne dig til at fastholde hans gave og hans nåde.
Skrevet af:
Leif Andersen
Lagt på nettet 08.10.2001
