14.08.2020 00:00 Age: 4 yrs
Erik Empleo Dahl Hansen

Skrevet af:
Erik Empleo Dahl Hansen

Advarsel for døve ører

Doktor Li Wenliang opdagede mirakuløst Covid-19, mens virussen ikke var særligt udbredt. Han advarede hele verden om det, som skulle vise sig at blive en pandemi. Men ville nogen høre?

Solbriller

Foto: Sadie Hernandez (Flickr.com - CC BY 2.0)

Mange af os har nok efterhånden hørt om Li Wenliang og Chen Qiushi og set billederne af dem. På trods af de store risici havde de modet til at gå imod det kinesiske styre og forsøge at advare verden om Covid-19, inden det var for sent. Desværre faldt deres advarsel for døve ører, og det er ikke til at sige, hvordan verden ville have set ud, hvis flere havde lyttet til deres advarsel i stedet for at skjule den. Li Wenliang døde desværre selv af Covid-19, og Chen Qiushi er stadig sporløst forsvundet.

Er vi selv åbne for sandheden?

Jeg tror, de fleste af os håber på, at vi er fornuftige mennesker, der naturligvis lytter til rationelle argumenter og skifter vores standpunkt, når vi tager fejl. At vi er den slags mennesker, der lytter til advarsler om katastrofer, inden de sker.

Det kræver ydmyghed at have den indstilling, at man ikke ved alt og muligvis tager fejl. Hvis vi ikke kan svare på, hvornår vi sidst har indset, at vi har taget fejl i noget vigtigt, skulle vi måske overveje, om vi mangler ydmyghed. Hører vi virkelig efter for at se tingene fra andres perspektiv, når de fortæller os noget, vi er uenige i?

Hvis dit og mit udgangspunkt er, at vi altid har ret, er det svært for os at blive klogere. Så er alverdens rationelle argumenter ligegyldige.

For sent

Vi har hørt om Li Wenliang og Chen Qiushi, fordi det viste sig, at de havde ret. Men for de områder der ikke nåede at tage de rette forholdsregler, fandt de ud af det for sent.

Jesus stod også frem og advarede. Han advarede om en forestående dom, som kan ende i en katastrofe. Men han præsenterede også en redningsplan.

Når livet her er slut, finder vi ud af, om Jesus talte sandt. Er det tilfældet, bliver denne indsigt bitter, hvis ikke vi vil lytte til hans advarsel og indse, at han havde ret. 

Så længe vi lever, kan vi lægge vores skæbne i Jesus' hænder. Det er redningsplanen. Men en dag vil det være for sent.

 

Læs mere om dommen og redningsplanen i artiklen Jesus og Helvede


Erik Empleo Dahl Hansen

Skrevet af:
Erik Empleo Dahl Hansen

Lagt på nettet 14.08.2020

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også