02.01.2002 12:00 Alder: 23 yrs

Skrevet af:
Jan Frost

Taler Bibelen om en treenig Gud?

Jeg havde religion i skolen i dag og blev mødt af stor kritik fra min lærer. Hun sagde at treenigheden bare var noget fis, da der ikke står noget i GT om Jesus som den tredje part af Gud. Helligånden er nævnt ja, men ikke jesus, som en der allerede er der, og ikke først kommer i NT. Hun mente at forudsigelserne om Jesu komme ikke var tegn på treenigheden i GT. Så jeg spørger: Hvor står der noget om treenigheden i GT? Hvad skal jeg sige til min lærer, når hun smider sådan en påstand i hovedet på mig?

Det er rigtigt, at treenigheden ikke er nævnt i Gammel Testamente (GT). Det er den for øvrigt heller ikke i Ny Testamente (NT). Udtrykket treenigheden forekommer slet ikke i Bibelen. Det betyder imidlertid ikke, at sagen ikke er der. Sammenholder vi Bibelens beskrivelse af Guds væsen er sagen klar: Gud beskriver sig selv som én hellig, treenig Gud.

I GT er der en række udsagn, som rummer treenigheden i sig.

For det første ligger det i måden GT beskriver Guds enhed på. ”Herren er én” - slås det fast gang på gang i GT. (5. Mosebog 6,4). På hebræisk (det sprog GT oprindeligt blev skrevet på) findes der to ord for ”én”. Det ene ord betegner ”en eneste” ting eller person. Det andet ord beskriver nærmere ”en sammensat enhed.” Det er det sidste ord Gud bruger om sig selv.

For det andet omtaler Gud sig selv i ”vi”-form (1. Mosebog 1,26), ligesom Gud igen og igen beskrives med et trefoldigt Hellig. Hertil kom så de steder, hvor Helligånden - og endnu en person forskellig fra Gud Fader – omtales som Gud Herren (Salmernes Bog 110,1 (Matthæusevangeliet 22,41ff) Salmernes Bog 2,22; Esajas Bog 7,14; 9,6; 11,1; Esajas Bog 40,13-14; Salmernes Bog 139,7)

Bibelens beskrivelse af Guds væsen bliver tydeligere og tydeligere desto længere vi kommer frem i åbenbaringshistorien. (Sådan forholder det sig for øvrigt også med mange andre temaer i Bibelen.) Åbenbaringshistoriens højdepunkt er Jesu komme. I Hebræerbrevet siges det på denne måde: ”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn… Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede…” (Brevet til Hebræerne 1,1-3). Dette vers fra Hebræerbrevet lærer os, at der er en tæt sammenhæng mellem åbenbaringen i GT og NT. Det er nemlig den samme Gud, der taler til os, både gennem GT og NT. Derfor skal det, som GT lærer os om Guds væsen, læses i lyset af NT.

Hvis man læser GT isoleret og ikke i lyset af NT, vil man næppe få øje på ”Den treenige Gud”. Det er givetvis her, du skal finde årsagen til din lærers påstande. Forholdet til læren om treenigheden hænger nemlig uløseligt sammen med forståelse af forholdet mellem GT og NT.


Skrevet af:
Jan Frost

Lagt på nettet 02.01.2002

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også