Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm
Solopgangen fra det høje
Mørket tager til og dagene bliver kortere. Men der er håb, for solopgangen fra det høje har besøgt os og vil besøge os igen og igen.
Foto: Getty Images/Design Pics RF
Midt i den mørkeste tid, når dagene næsten ikke kan aftage mere, venter vi på jul. Vi venter på juleferie, på julegaver, på at dagene vender og lyset vinder. Det er i denne tid, vi markerer Jesu komme til jord. Den største solopgang er, at Guds egen søn kom til jord.
O kom, du solopgang, o kom,
du sjæles lys og lægedom,
fordriv al nattemørkets gru,
vort gravdyb gennemtrænge du!
O fryd! O fryd! Immanuel
vil komme til dig Israel.
(Salmebogen nr 77 vers 3)
For meget gru og grav
Solen kommer ikke for hyggens skyld. Der er noget mørke, der skal oplyses. Noget nat, der skal fordrives. Jesus kommer ikke kun for julehyggens skyld. Han kommer, fordi der er meget gru og grav i verdenen. Dengang og i dag. Og fordi der også er gru og grav i os. Vi trænger til at blive gennemlyst, gennemvarmet og genoplivet helt ind i vores inderste. Det er ikke altid rart. Det er ikke altid det, vi har lyst til. Men Guds sol er ikke kun afslørende, han er også livgivende, nådig og barmhjertig. Vi kan roligt overgive os til hans varme og lys.
Igen og igen
Jesus kom kun til jord én gang. Han blev født af Maria på et bestemt tidspunkt i tiden, forudsagt af de gammeltestamentlige profeter. Men ligesom en normal sol kommer igen og igen hver morgen, kan Jesus komme igen og igen og gribe ind i vores liv. Vi har dagligt brug for tilgivelse, helbredelse, lys og håb. Vi har brug for, at Jesus giver os nye morgener. Friske morgener med håb, mod og kærlighed til os selv og vores medmennesker.
Det er gaven. Julens gave. At Jesus er kommet helt nær og aldrig vil stoppe med at være vores lys.
Skrevet af:
Mikael Holst Kongensholm
Lagt på nettet 16.12.2015
