19.04.2022 11:42 Alder: 3 yrs

Skrevet af:
Anne Kathrine Wagtberg Hansen

Søg og bliv fundet

Ingen ordentlig far eller mor lader sit 3-årige afkom slås med en tiger, kun bevæbnet med en våd ble og en sandskovl. Heller ikke selvom den lille selv åbnede buret. Påsken handler om, at Gud er ligesådan: Han greb ind, hvor vi intet kunne stille op selv

De var tynget af sorg og dødt håb. Kvinderne, der elskede Jesus så højt, var på vej hen til graven, hvor han var blevet lagt et par dage i forvejen. De fik sikkert støvede fødder og tårestrimede kinder. Turen har nok været lige været lige så ubærlig for dem, som den har været for så mange andre både før og siden.

For de havde al grund til at tro, at de skulle ud til et lig. De troede, at alt håb var ude. 

Jeg er evigt taknemmelig for, at de tog fejl. Fra Bibelen véd vi, at en engel ventede dem ved graven, et blændende hvidt, frygtindgydende væsen, der udsendte et kraftigt lys. “I skal ikke være bange! I leder efter den døde Jesus, men han er ikke her! Han er genopstået, som han har sagt, han ville!”

Jeg har hørt og læst de ord masser af gange, men de sitrer stadigvæk: Gud kendte deres frygt og de bristede håb, han vidste, at de ledte efter det forkerte på det forkerte sted. Han vidste, at de skulle have hjælp til at lede efter Guds levende søn i stedet for et lig. Det er så genkendeligt, at det næsten gør ondt. De ledte efter et lig i en grav - og blev mødt af en yderst levende engel med et fantastisk budskab: Jesus har som den første og eneste kæmpet med døden, kun bevæbnet med kærlighed, og han vandt!

Verden og livet er nyt! Find disciplene, og fortæl dem det - de har sådan brug for at høre det!

Kvinderne løb og de fortalte. Gud ske tak og lov. For godt nok tilhører denne sejr Jesus - men han giver den til hvert eneste menneske, der vil have del i den.

Glædelig påske!


Skrevet af:
Anne Kathrine Wagtberg Hansen

Lagt på nettet 19.04.2022

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også