Skrevet af:
Robert Thun Svendsen
Mellem himmel og jord
Foto: PxHere
En af mine absolut yndlingsmusikere, Ole Børud, udgav for nyligt en sang, der hedder: Just for a little while eller på dansk: Bare et øjeblik. Første vers lyder sådan:
På en mission
Jeg vil fortælle dig, hvorfor jeg altid har ret
En envejskommunikation
Det gør ingen forskel, hvis du siger, du er uenig
Men hvis jeg var i stand til at lytte
Bare et øjeblik
og slippe mine egne ambitioner
bare et øjeblik
Kunne jeg være en del af noget større
Hvis jeg åbnede mit sind. (egen oversættelse)
For et stykke tid siden mødte min kollega og jeg en mand på gaden, hvor vi stod og indbød mennesker til en snak om alt mellem himmel og jord (og derudover). Han kom hen til vores bord og ville gerne fortælle, hvor fantastisk det var, at vi stod der, og hvor enig han var med os.
Kort tid efter kommer en kvinde også over til vores bord og stiller et ret, for hende, personligt spørgsmål. Netop som min kollega skulle til at spørge hende lidt mere ind til, hvad hun tænkte, blev han afbrudt af manden, som var kommet kort tid forinden -– ikke med et spørgsmål til afklaring, men med et postulat om, hvad hun skulle gøre, hvad der var svaret på hendes problem.
Da hun ikke lige umiddelbart købte det svar, blev han ved og havde en længere monolog om, hvorfor netop det, han sagde, var det eneste rigtige. Da han endnu engang havde præsenteret den eneste løsning for hende, sagde han tak for snakken og gik.
Optaget af egne holdninger
Kvindens ord efterfølgende har sat sig i mig: “Nogle mennesker har bare brug for at blive lyttet til.”
Hun har helt ret, nogle mennesker har bare brug for at blive lyttet til – og jeg vil så gerne lytte til mennesker. Men lige netop i denne situation tænkte manden jo ikke, at hun bare havde brug for at blive lyttet til – fra hans synspunkt var det jo kvinden, der havde brug for svar – ikke bare hvilket som helst svar, men hans svar.
Jeg harsjældent oplevet det i den grad, som jeg gjorde den dag. Men jeg tror, de fleste af os har oplevet noget, der minder om.
Vi kan blive så optaget af vores egne holdninger, og hvorfor netop de er de rigtige, at vi helt glemmer at lytte – bare et øjeblik.
I et andet vers i Ole Børuds sang lyder det blandt andet:
Giver svar på spørgsmål, der ikke er blevet stillet
Jeg er ligeglad med, at du bliver svimmel
Har så meget at sige, og tiden går hurtigt.
Jeg tror, at alt det med Gud og Jesus måske er svaret på mange ting, men jeg vil egentligt også gerne høre, hvad du tænker. Jeg har en ret fast tro på noget, men det fritager mig ikke fra at høre, hvad du tror. Måske er det lige netop det, jeg gerne vil sige med alt det her. Vi skal, uanset hvad vi tror, blive bedre til at sige: "men hvad tror du så?"
Skrevet af:
Robert Thun Svendsen
Lagt på nettet 15.02.2022
