Jesus dømmes til døden

Mange mennesker troede på Jesus på grund af de gerninger, han gjorde, og tiljublede ham, men andre blev fornærmede og forargede og talte ondt om Jesus til jødernes ledere, som allerede hadede ham. De ældste kaldte så jødernes Store Råd sammen for at diskutere, hvad man skulle gøre med denne farlige mand.

»Han gør mirakler,« sagde de. »Han ophidser folket og samler mange mennesker omkring sig.«

»Det vil romerne ikke kunne lide. Når de ser en stor folkemængde, tror de straks, at der er et oprør i gang.«

»Så vil de måske angribe folkemængden.«

»Det vil de uden tvivl, men de vil ikke nøjes med det. De vil knuse hele folket og ødelægge byen.«

»Så vil de også ødelægge templet!«

»Hvad vil der så være tilbage for os? Ingenting!«

»Hvad skal vi så gøre med denne Jesus?«

Da rejste ypperstepræsten Kajfas sig og sagde: »I forstår ikke noget som helst. Det er bedre, at ét menneske dør for hele folket, end at folket går til grunde. Tænk på det.« Fra den dag af var de fast besluttet på at slå ham ihjel.

Nu samledes alle trådene i Jesu liv, og alle de veje, han havde vandret ad, blev til én. Nu nærmede sig det øjeblik, hvor Faderen i kærlighed til os mennesker ville ofre sin eneste søn, så at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Walter Wangerin

Lagt på nettet 06.04.2003