Hvorfor rækkefølgen af NT

---

I de første kristne menigheder læste man op ved gudstjenesterne af beretninger, der fandtes om Jesu liv og af breve, som apostlene havde sendt til menighederne. Det foregik forholdsvis spontant, men da der på et senere tidspunkt dukkede problemer op med spørgsmål om falske breve - og reviderede beretninger om Jesu liv, samlede kirken sig om en række skrifter, som skulle være autoritative for hele kirken. Det er det, vi kalder Ny Testamente (NT).

For at et skrift skulle høre hjemme i den samling, skulle det gå tilbage til en apostel (som Jesus havde indsat for at vidererbringe sin lære på troværdig måde) og det skulle have været kendt og brugt til oplæsning i menighederne helt fra begyndelsen.

Disse principper har også bestemt rækkefølgen i skrifterne i NT. Der er for det første en kronologisk linje igennem NT: Først skrifterne om Jesu liv, så om menighedens start (Apostlenes Gerninger); så apostlenes breve - og endelig Åbenbaringsbogen, der handler om tidernes ende.

For det andet er der også tale om en vis prioriteret rækkefølge i NT: Først de "sikre" 18 skrifter (som helt sikkert altid har været læst op i menighederne og helt sikkert går tilbage til apostlene); til sidst 9 skrifter, som man i oldkirken anså for mere "usikre" (små skrifter som måske ikke altid var blevet læst op ( Johannes' 1. og 2. brev; Peters 2. brev) eller skrifter, om hvilke man ikke var sikker på at de gik tilbage til en apostel (Hebræerbrevet; Jakobs brev, Judas brev). Dog kom disse 9 altså med i NT, mens andre, der var højt ansete i nogle menigheder engang, ikke kom med.

Endvidere kan man inden for gruppen af Paulus' breve tale om en anden slags prioriteret rækkefølge: De breve, der er rettet til en større kreds af menigheder, kommer før breve, der er rettet til enkeltpersoner. Det handler altså ikke om, at nogle af brevene er skrevet før andre, eller er længere eller vigtigere end andre.

---

Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Lagt på nettet 16.04.2002