Hvordan ser Gud på vores synd?

Du har tænkt længe over dit spørgsmål, som du stiller sidst i brevet. Og du har gjort dig mange tanker - godt at du lægger dem frem! Det at være et ungt menneske i verden og at være kristen er ikke altid så enkelt.

Jeg læser i dit brev to store modsætninger: På den ene side erkender du, at I til tider føler jer meget syndige, at I lever et syndigt liv og ikke vil lave om på det. På den anden side elsker I Gud meget højt. Jeg kan godt forstå, at det har givet dig tanker, for sådanne modsætninger må være meget svære at leve med.

Synd betyder at forfejle målet. Gud har et mål for mennesket, altså også for dig og din kæreste. Hvis du føler dig syndig, vil det være rimeligt at undersøge, om du forfejler Guds mål med dig. Hvordan kan man finde ud af det? Ved at læse i Guds ord, i Biblen. Det er i den, Gud fortæller om sig selv og om os mennesker.

Bibelen er ikke først og fremmest en lovbog eller en facitliste for livet. Den fortæller om Guds store kærlighed og frelse gennem Jesus Kristus. Og I tror på Jesus som Frelser, skriver du. Fint nok. Men der hører noget mere til. Han ønsker også at være Herre i et menneskes liv. Han ønsker at mennesket skal følge ham, dvs at vi ønsker og forsøger at leve livet efter hans vilje.

Guds vilje er bl.a. udtrykt i de ti bud, som du nævner. Hvis det er sandt, hvad du skriver, at I ikke har brudt det 1. og det 6. bud, er I de første mennesker, der har kunnet det (vi synder også med vore tanker og fantasier). Jeg må bedrøve dig med, at dit brev netop vidner om overtrædelse af det første bud (Du må ikke have andre guder end mig). Hvordan det? Jo, lad mig spørge: hvad er det for en gud, du elsker så højt, når du samtidig siger, at I langtfra tror på alt det han siger i sit ord, og iøvrigt ikke ønsker at lave om på en syndig livsførelse for hans skyld? Jeg kan kun forstå det sådan, at det er en gud, som I skaber i jeres eget billede, sådan som han passer til jeres lyst. Det er ikke Gud med stort G, når du kun ønsker ham som frelser og ikke som Herre.

I Mattæusevangeliet kap. 7 vers 21 (s. 866) siger Jesus: "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje." I vers 24-27 fortæller Jesus lignelsen om de to mænd, der bygger hus: Den kloge mand bygger på klippen, dvs på Jesus, hans ord og gerning. Hans hus (hans liv) holder i stormvejret. Den dumme mand bygger på sand (hans egne tanker om Gud og livet), og hans hus falder, når stormen sætter ind.

Se også Lukasevangeliet kap. 6 vers 46 (s. 928).

Dit spørgsmål lyder: Er vi så stadig frelst, og med hvilke øjne ser Gud på os? lige et lille modspørgsmål: Hvordan ville du se på én, som sagde at han elskede dig, men i øvrigt var temmelig ligeglad med, hvad du er og står for?

Guds tilbud om frelse står altid fast. Men om I er frelst hænger sammen med, om I ønsker at tro på Gud som både Frelser og Herre i jeres liv. Jeg tror, at Gud ser på jer som faderen i lignelsen om de to sønner (Lukasevangeliet kap. 15 vers 11-24, s. 942). Han står med åbne arme og venter på, at hans børn kommer tilbage og ønsker at leve hjemme hos ham, sammen med ham.

Mit bedste råd er, at I begynder at studere Bibelen sammen og vove at stole på, at alt hvad der står er udtryk for Guds vilje. Vi møder alle ting i Bibelen, vi ikke umiddelbart kan forstå, eller som vi ikke kan lide. Men Gud er jo mere elskende og mere klog på menneskelivet end nogen af os kan begribe. Så lad os vælge at stole på ham!

En bibellæseplan med forklaringer (f.eks. "Startnøglen"/"Begynd nu" fra Bibellæser-ringen, www.blr.dk) kan være en god hjælp. Ellers kan I f.eks. begynde med Lukasevangeliet.

Lagt på nettet 21.08.2003