Hjerternes fest

Julen er hjerternes fest, siger vi. Og hvad mener vi med det? Mon det betyder, at julen er en tid hvor vi særligt åbner vore hjerter for hinanden? Eller betyder det en tid hvor vi særligt dyrker de store følelser? Eller måske minder julehjerterne os mere om dem vi savner eller om en tid som ikke kommer tilbage? Afhængig af hvem vi er, så kan hjerternes fest betyde det hele, både glæde og sorg.

Foto: Jens Gyldenkærne Clausen / Wikimedia

Guds hjerte

Men skal julen give den bedste mening som hjerternes fest, så skal den ikke handle om vore forvirrede og brudte hjerter, men om Guds hjerte. Det var nemlig dér julen begyndte. Som en tanke og en plan i Guds hjerte. En helhjertet kærlighedsplan om at sende sin søn til jorden for at redde sin elskede skabning fra død og ødelæggelse. Fra den evige hjerteløshed.

Det evige livs gave

Julen handler om Guds bankende hjerte for dig og mig. Om en kærlighed, der er villig til at bryde alle grænser og endda sprænge døden. En kærlighed, der ofrer sig selv for sin elskede. Gør sig svag og lille som et nyfødt spædbarn en kold vinternat i en fjern landsby. En kærlighed, der kommer til mig og tilbyder mig den største gave: det evige livs gave. Men også en kærlighed, der lader sig afvise og såre. En kærlighed som sætter dig og mig i et livsvigtigt valg.

At julen så også er en fest, hvor vi åbner vore hjerter for hinanden og giver de store følelser frit spil er fint. Men det bliver det hverken mere eller mindre jul af. Det gør det derimod, dér hvor Gud åbner sit hjerte for os og hvor vi lukker ham i ind i vort. Der bliver der for alvor fest. Ikke bare til påske, men til evig tid.

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 09.12.2013