Havet minder om Gud
Jeg holder meget af vand. Der er noget helt særligt ved lyden af rislende vand i en å og ved lyden af vinden, der blæser frit over en sø uden at blive bremset af træer eller bygninger.
Men allerbedst er havet, hvis nogen spørger mig. Og det er uanset årstid.
Tusind temperamenter
Havet har tusind temperamenter og farver. Der findes næppe en stemning eller en farve, man ikke kan finde ved havet i løbet af et år. Men det betyder ikke, at man ikke kan identificere et hav. Der er ingen mennesker, der siger: "Ih! Er det et hav? Jeg troede, det var en kamel…"
Havet om sommeren er et orgie af lys på grund af de korte nætter og solens blink i vandet. En stille efterårsdag kan være så smuk og samtidig minde os om at tage afsked med sommeren, og når vinteren kommer, rusker havets rå, kolde blæst os igennem og minder os om livets kampe på godt og ondt.
Havet og Gud
At være ved havet minder mig på så mange måder om det at leve sammen med Gud. Det er en sammenligning, der let kan presses for langt, og med den risiko understreget, vil jeg alligevel gøre forsøget.
Mange har sagt, at havet både er for den 2-årige, der sopper, og den voksne, der svømmer. Begge kan sige med lige ret: "Jeg var ude at bade i dag!" Både Gud og havet har rigeligt til os alle hver dag i vores liv.
Vand er næsten umuligt at samle hænderne om, det løber blødt og gennemsigtigt igennem fingrene, hvis man prøver. Men kun en tåbe tror, at det er ufarligt af dén grund. Mange mennesker er døde og skibe slået i stykker på grund af stormvejr. Det minder mig om ikke at lade mig snyde af, at jeg ikke kan se Gud og aldrig har set ham. Han er ikke mindre kraftfuld af den grund.
Guds perfekte billede
Havets mange ansigter i løbet af året minder mig om de mange sider af Gud, som han viser os igennem Bibelens bøger. Der er alt fra stolt skaberglæde, fnysende vrede, imponerende tålmodighed, blomstrende kreativitet til uforståelig kærlighed. Det hele er der.
Så fantastisk havet end er, så har det kun billedlig krop og ansigt. Anderledes er det med Gud. Hvis vi skal kende Gud for alvor og vove at have tillid til ham i vores livs dybeste kampe, så har vi brug for et ansigt, nogle øjne og varme hænder. Det har vi i Jesus, som er Guds perfekte billede, for sådan er Gud, også i dag.
Så når vi har glædet os over havet og alle de måder, det minder os om Gud, må vi glæde os endnu mere over, at vi ikke er overladt til at gætte på, hvem og hvordan Gud er. Fordi Jesus har vist os det.
Lagt på nettet 02.09.2022
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvorfor stoppede Gud ikke Eva og Adam?
- Hvorfor skabte Gud det forbudte træ?
- Hvor kommer ondskaben fra?
- Hvordan kan der være kristendom med al den ufred?
- Gør Gud også ondt?
- Hvad betyder det at lægge sig i Guds hænder?
- Hvad var Guds motiv for skabelsen?
- Hvor blev Guds hjælp af?
- Hvad sker der, hvis kærligheden forsvinder?
- Kan Gud fortryde?