Guds tåge forsvinder ikke
Vinterens tågede dage minder mig om, hvordan jeg er indhyllet i Guds kærlighed
Jeg elsker tåge! Og jeg synes, det er helt fantastisk, når man har mulighed for at gå en tur i skoven på en rigtig tåget dag. Sådan en dag, hvor tågen har lagt sig som en stor, hvid dyne over landskabet og jeg ikke kan se mere end 100 meter frem for mig.
Den måde, en tåge formår at dæmpe alle lyde omkring mig, er helt vidunderlig. Når det er tåget, er det, som om alting går lidt i stå, og jeg for en gangs skyld har fornemmelsen af, at jeg godt kan blive væk, uden at det er uhyggeligt.
Guds kærlighed er som tåge
Hvordan er Guds kærlighed? Som barn lærte jeg en sang, der lyder sådan her:
“Guds kærlighed er rundt om mig, den er høj og dyb og bred.
Og hvor jeg vender og drejer mig, står jeg midt i Guds kærlighed.
Den er over, under, foran, bag.
Og han elsker mig hver eneste dag.”
Når jeg synger sangen, kommer jeg til at tænke på, at Guds kærlighed minder ret meget om tåge. Den er hele vejen rundt om mig, lige meget hvordan jeg så vender og drejer mig i den. Men modsat den tåge, vi kan finde i vores landskab en gang imellem, så forsvinder Guds kærlighed ikke.
Når Bibelen skal beskrive, hvad kærlighed er, gør den det på følgende måde: “Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.” (1. Korintherbrev kapitel 13, vers 4-5)
Den kærlighed, Gud omslutter hvert enkelt menneske med, kan beskrives på samme måde. Guds kærlighed er en kærlighed, der gik i døden for menneskets skyld. Det er en kærlighed, der ofrede sit liv, for at andre kunne leve.
Jeg kan ikke forestille mig at være omsluttet af noget mere trygt end Guds kærlighed, og hver gang det er tåget, bliver jeg mindet om netop dette.
Lagt på nettet 13.01.2018
