Forudbestemt til frelse?

Du har ramt på et punkt i bibelen, der kun kan betegnes som et paradoks. Et paradoks betyder noget som er modsætningsfyldt og som egentlig udelukker hinanden. Men dem er der flere af i bibelen, f.eks. det at Jesus kan være Gud og menneske på samme tid uden at være halv af hver, men fuldstændig begge dele.

Forudbestemmelse er et paradoks. For det er sandt at Gud har forudbestemt os til at blive frelst, se f.eks Efeserbrevet kapitel 1,3-14, og når et menneske kommer til tro, så er det efter Guds vilje og plan. På den anden side har Gud ikke forudbestemt nogen til fortabelse, for det er hans vilje at alle skal blive frelst, 1 Timotheus brev kapitel 2,4.

Det kan måske se ud som om, at Guds forudbestemmelse til frelse bare er et udtryk for det han ønsker, altså et håb, men det er mere end det. Det betyder at vor frelse ene og alene skyldes Guds nåde. Det er Ham der skaffede soning for vore synder ved at Jesus døde på korset, og det er ham alene, der skænker troen og giver os Helligånden, så troen kan bevares hos os. Men det er et paradoks ,at Guds kraft kan være så afgørende for det ene menneskes frelse og så "prelle" af eller ikke være virksom i forhold til et andet menneske.

Helligånden sætter ikke begrænsninger for nogen, og Gud har ikke opgivet nogen. Fra Jesu egen mund hører vi også nogle vanskelige ord om dette, og jeg tænker her særligt på Markusevangeliet kapitel 4,12, hvor han citerer profeten Esajas. Her taler han om, at Guds ånd kan forhærde, altså lukke ørerne på nogle, så de ikke kommer til tro. Når et menneske ikke ønsker at tro og har vendt sig fra Gud, så kan Guds ånd forhærde, altså drive et menneske længere væk fra Gud. Det er en del af den åndskamp og åndelige virkelighed, som er vanskelig at forstå.

Men det er vigtigt at holde fast i det som er tydeligt og klart for os, nemlig evangeliet om at Gud ønsker at frelse alle og at "den som kommer kommer til Jesus, vil han aldrig vise bort".

Lagt på nettet 02.09.2000