Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Fordømmer Bibelen ikke flerkoneri?
Hvis vi definerer hor som dette at troskaben mod den første ægtefælle brydes, når der kommer en kone mere ind i familien, så er flerkoneri rigtigt nok en overtrædelse af Guds 6. bud. Jeg tror også dette er den oprindelige paradisiske tanke med ægteskabet. Men Moseloven (Gammel Testamentes bud og regler for jøderne) tænker anderledes. Den vil bare have jordisk styr på tingene. Den vil forhindre sex uden for ægteskabet. Den interesserer sig slet ikke for troskaben mod den ene. Den interesserer sig kun for troskaben mod ægtefællerne. Moseloven tænker sådan, at sex uden for ægteskabspagten er synd, men den dømmer ikke, at der er tre personer indenfor ægteskabet.
Modsat kan vi sige, at Moseloven eller Gammel Testamente (GT) ikke opfordrer til flerkoneri. Der er tilladelse, men ikke opfordring til det.
Spørgsmålet er så, hvorfor Moseloven aldrig dømmer flerkoneri. For at få svar på det kan vi se på et andet emne, som Moseloven heller ikke dømmer, nemlig skilsmisse. Jesus tager afstand fra skilsmisse, men det gør Moseloven ikke. Og hvorfor så ikke? Jesus forklarer, at "Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen [læs: i paradiset] var det ikke sådan." (Mattæusevangeliet 19, 8). Jesus ser altså Moseloven som en praktisk indrømmelse til mennesker med ond vilje. Samtidig påpeger han, at GT selv kender noget andet og bedre og oprindeligt, nemlig paradiset.
Nu fik Jesus aldrig spørgsmålet om flerkoneri, og det skyldes måske, at det ikke længere blev praktiseret på Jesu tid, men måske ville han have svaret det samme som om skilsmisse. Eller måske ville han have sagt noget tilsvarende: Moses gav jer denne tilladelse pga. dumhed, snæversyn, tradition osv. Men: fra begyndelsen har det ikke været således.
Man kan så diskutere, om flerkoneri er en synd eller blot mangel på visdom. Bibelen kalder det ingen steder for en synd, men den viser tydeligt, at det heller ikke er nogen velsignelse. Både Abraham, Jakob, David og Salomo oplevede de problemer, som naturligt følger af denne praksis: jalousi, forskelsbehandling, ufred, delt hjerte. Derfor vil jeg sige, at flerkoneri er en afvigelse fra det oprindelige, men hverken synd eller velsignelse. Når missionærerne derfor støder på det i hedenske områder, og en hedensk mand med flere koner beslutter sig for at blive døbt, så synes jeg ikke, man skal kræve, at han skiller sig fra alle undtagen den første, men jeg synes, at menigheden skal undervise næste generation meget grundigt om, at man kun skal have én ægtefælle således, at flerkoneriet udryddes.
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 27.03.2003
