18.11.2018 15:46 Alder: 6 yrs
Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

For grim til kærlighed

Menneskers kærlighed kan være betinget. Gud elsker os, fordi vi er til


En dag, da min datter og jeg kom hjem, stod hunden på billedet udenfor havelågen.

Den må afgjort have stået sidst i køen, da tandsættet skulle monteres, tænkte jeg! Min datter udbrød: ”Mor! Se nogle mærkelige tænder, den har!”, hvortil ejeren hurtigt supplerede: ”Ja, jeg synes, den er grim!”

Så er det sat på plads, tænkte jeg – så grim, så man bare holde af den!

Senere på dagen erfarede jeg, at DR havde en række udsendelser i gang på TV med titlen ”For grim til kærlighed”.

Mine tanker faldt på hunden.

Er kærligheden virkelig betinget af udseendet? Jo grimmere jo lettere at holde af? Eller jo grimmere jo sværere at holde af?

Findes der virkelig ikke ren kærlighed?

Gud elsker fordi vi er

Guds kærlighed er anderledes. Bibelen taler om en Gud, der elsker verden. Ikke bare de smukke med pæne tænder, men verden. Alle. Dig og mig, naboen, den hjemløse, bankrådgiveren, ekspedienten i Netto, den irriterende kollega, tiggeren i S-toget.

Gud gav sin eneste søn til os. Han lod ham bære konsekvensen af alle vores fejl, da han døde på et kors.

Hvorfor gjorde Gud sådan med sin søn? Det korte svar er: Han elsker!

Men hvorfor denne kærlighed?

Fordi vi er!

Din og min eksistens er årsagen til Guds kærlighed. Du er til – derfor! Han er helt ligeglad med, hvordan du ser ud, og hvad du har gjort. Han elsker dig, akkurat som du er, og han indbyder dig til fællesskab.

Har du lyst til et fællesskab med en, der elsker dig på den måde? Du kan begynde i dag ved at takke ham, fordi han gav sin søn. Du kan bede Jesus om at komme ind i dit liv nu.


Lilian Holm Kofod

Skrevet af:
Lilian Holm Kofod

Lagt på nettet 18.11.2018

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

No tags in list

Læs også