Er Bibelen ægte?

Ja, det er helt hen i vejret!

Hvad der skete var kort fortalt det, at der i 300-tallet var mange, der gav sig selv ud for noget stort og gav sine egne skrifter ud for at være den sande oprindelige kristne lære. Derfor blev kirken nødt til at præcisere, hvad der var og altid havde været regnet for at være den sande lære. Et kriterium herfor var, hvad der var apostolisk, altså fra apostlene. Disse var indsat af Jesus for at bringe hans lære og vidnesbyrdet om hans liv, død og opstandelse videre.

Hvad apostlene havde sagt og skrevet var det autoritative, det "kanoniske". Dvs. det grundlæggende og sande. Man tog så de skrifter frem, der helt fra begyndelsen og i alle kristne menigheder var blevet brugt, fordi de var skrevet af en apostel eller på foranledning af en apostel. På den måde opstod det nye Testamente, med sine 27 skrifter.

Der fandtes andre gode skrifter i omløb, men de var ikke skrevet af en apostel og hørte derfor ikke til i Bibelen. Eller også var de nok skrevet af en apostel, men var af for privat karakter og havde ikke været brugt i alle menighederne.

I de 27 skrifter blev intet ændret eller slettet (dertil forelå der også for mange afskrifter rundt omkring, så det kunne let være opdaget). Og de skrifter, der var i modstrid med de 27 kanoniske bøger, kunne man så ikke fæste lid til som udtryk for ægte kristendom. At der var mængder af sådanne i datiden er der ingen tvivl om, for det var en yderst religiøs tid med utallige forskellige religioner. Men midt i hele dette virvar stod den kristne kirke med een urokkelig bibel, der fastholdt Jesu og apostlenes lære, og sådan er det endnu i vores tid, hvor der igen er mange religioner på markedet.

Lagt på nettet 18.01.2002