En pligt at give tiende?

Tiende var i GT en slags skat, som israelitterne skulle betale til levitterne, dvs. dem, der var ansat til at gøre tjeneste ved Åbenbaringsteltet og senere hen templet. Levitterne havde ikke selv noget land at dyrke, så tienden gjorde det muligt for dem at arbejde fuld tid med det, der hørte til gudstjenesten. Skatten bestod af en tiendedel af henholdsvis dyr og afgrøder, deraf ordet tiende.

Israelitterne skulle betale tiende af køer og får, jordens korn og træernes frugt (3 Mos 27, 30ff). Heraf var det meste altså beregnet til at forsørge de ansatte ved Åbenbaringsteltet (senere hen templet), men noget skulle også ofres direkte til Herren. Tienden var med til at understrege for israelitterne, at det hele i virkeligheden var Guds, og at de kun var forvaltere over det.

Senere i Israels historie blev der udviklet adskillige regler om, hvordan dette skulle overholdes i detaljer, så det blev et besværligt bud at overholde for israelitterne. Jesus henviser til det i Matt 23,23, hvor han skælder de skriftkloge og farisæerne ud for at give tiende af mynte, dild og kommen, dvs. de aller mindste krydderier, mens de forsømmer det vigtigste i Moseloven: Ret og barmhjertighed og troskab. Det kalder han at sie myggen fra, men sluge kamelen!

Hermed er vi også inde på anden halvdel i dit spørgsmål. For Jesus siger faktisk, at det ene bør gøres og det andet ikke forsømmes (Matt 23,23). Vi møder ikke i øvrigt formaninger til at give tiende i NT, og da vi som kristne er befriede fra at overholde Moselovens bestemmelser, kan og skal vi ikke pålægge hinanden det som et kristent princip. På den anden side opfordres vi mange gange til at give til menighedens arbejde, og så kan man måske sige, at tiende kan være en god regel for givertjenesten?

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan jeg henvise dig til "Lohses

Store Bibelleksikon", hvor der står flere detaljer om tiende i GT og NT.

Lagt på nettet 11.06.2001