Dommedagsuret
Da jeg var ung (det er længe siden), var vi meget bevidste om risikoen for atomkrig. Jeg var med i en kirkelig fredsbevægelse, og vi erklærede vores boligområder for ”atomvåbenfri zone” – hvilket eventuelle missiler sikkert ikke kunne læse. Men hvad skulle vi gøre?
Dommedag
Senere fortonede denne trussel sig – den kolde krig fastlåste stormagterne i noget, der ville gøre det umuligt at bruge atomvåben uden selv at blive udslettet, regnede man med.
Senere kom klimakrisen som den nye mulige udsletter af menneskeheden. På det seneste er krig, der involverer atommagter, påbegyndt igen, og dermed øges risikoen naturligvis for, at man – bevidst eller ved en fejl – kommer til at trykke på de berygtede røde knapper og udløser atomkrigen.
Hvert år opdaterer en gruppe videnskabsmænd med speciale i atomkraft det såkaldte ”Dommedagsur”. Det er så deres vurdering af, hvor tæt vi er på ”Dommedag” – altså den dag, hvor menneskeheden bliver udslettet ved atomkrig.
Det, der er fælles for alle vores bange tanker, er vel risikoen for, at denne verden – eller i hvert fald denne menneskehed – går under. Og truslen kommer altid fra os mennesker selv. Vi håber, at det aldrig bliver virkelighed, men er håbet mere end bare et ønske?
Håbet
Bibelen siger en del om det her. I Bibelen siger Gud, at han godt ved, at vi er bange. Han siger både et stort nej og et stort ja til vores tanker om ”dommedag”. Et ja til, at når verden en dag går under, så er det dybest set os mennesker, der bærer skylden. Et nej til, at det er røde knapper eller forbrugsbaseret klimakrise, der bestemmer, hvornår og hvordan det sker.
Da Gud skabte verden, var den god. Hvis ikke vi mennesker havde brugt vores frie vilje til at sige nej til Gud og ja til selv at bestemme alt, så havde der aldrig været hverken atomvåben eller klimakrise.
Gud har lovet, at han en dag vil holde Dommedag. Dom over alt det onde i verden – det, der medfører lidelse og død. Gud vil lade denne verden forsvinde, og så skaber han en ny. En verden, hvor vi aldrig behøver at være bange. Og alle, der vil være sammen med Jesus, kommer med.
Så når jeg bliver bange for fremtiden, så læser jeg Bibelens ord igen og beder om at kunne tro på dem. Det er det, jeg har som håb. Og det håb har basis i Gud den almægtige, himlens og jordens skaber.
Lagt på nettet 22.09.2023