01.10.2014 12:00 Alder: 10 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Død gud løber ikke

Foto: Chris, https://www.flickr.com/photos/spike55151/223159478

Præsten genfortalte en af de historier, Jesus fortalte. Han gjorde det med store armbevægelser og ord. Jeg kunne næsten se det for mig: En ærværdig ældre godsejer i Israel for 2000 år siden, der havde to sønner. Den ene af dem stak hjemmefra med sin del af formuen og soldede det hele op. Og så turde han ikke rigtig vende hjem til sin far, for naturligvis var faderen fornærmet og rasende. Men sulten tvang den unge mand til at vende hjem. Allerede mens han er langt bort, får hans gamle far øje på ham. Og så smider han al værdighed. Han trækker op i sin fine kjortel, så man kan se de rynkede stikkelsbærben. Han spurter ud gennem byen, så alle kan grine af ham. Han smider al værdighed for at komme hen og omfavne sin elskede søn!

En levende Gud

Historien er et billede på Gud og os. Vi kom ind i Guds familie og hjem, da vi blev døbt. Vi stak af hjemmefra Gud og ville leve selv. Men det lykkes ikke. Tør vi vende tilbage til Gud, selv om vi har levet uden ham? Selv om vi har brugt af alle hans gode gaver uden at sige ham tak for det? Ja, det tør vi godt. For Gud er ikke en død gud. Gud er levende, for han løber! Han løber os i møde og ønsker at tage imod os med tilgivelse, kærlighed og genoprejsning. For vi var "døde" og "fortabte" som Jesus lader godsejeren i historien sige om sin søn. Men når vi vender tilbage, løber Gud os i møde med åben favn!

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 01.10.2014