Derfor er juleevangeliet ikke et eventyr

Der er noget eventyrligt over juleevangeliet. Vi kender fanfaren i juleevangeliet utroligt godt. “Og det skete i de dage...” Ja, det lyder næsten som “der var engang...”.

Mange af os kan næsten også fornemme duften af gran, synet af julelysene og tonerne af julesalmerne, når vi hører juleevangeliet. Det er en tekst, som har en indiskutabel stærk forbindelse til vores julefejring og står lige så indiskutabelt stærkt i vores erindring.

Men selvom vi måske tænker sådan, så er juleevangeliet ikke et eventyr. Den danske forfatter Poul Hoffmann skrev, at Lukas, som skrev evangeliet, hvori juleevangeliet optræder, slet ikke egner sig som eventyrforfatter: “Hvis nogen ville skrive eventyr på den måde, måtte han hellere slå sig på kaninavl.”

Jeg er ikke så fortrolig med litteratur, som Poul Hoffmann var det - så jeg tager ham på ordet. For der er særligt tre forhold i juleevangeliet, der gør, at jeg ikke heller ikke tror, at Lukas vil fortælle eventyr, men vil berette om historiske kendsgerninger.

Eventyret om Kvirinius og folketællingen

Vi læser i begyndelsen af juleevangeliet, at Maria og Josef skal rejse til Betlehem, fordi kejser Augustus vil tælle borgerne i sit rige, og at det foregik, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Her konstaterer historikere: “Lukas tager fejl. Der var ikke en folketælling i år 0, og Kvirinius blev først statholder i Syrien nogle år senere.” Men her læser historikerne noget i teksten, der ikke er belæg for. For det første giver ny testamente os ikke dato på, hvornår Jesus blev født. Det er først senere, at nogle har besluttet, at det var år 0.
Men der var en folketælling i år 6 f. Kr. hvor Saturnius var statholder i Syrien, og hvor Kvirinius havde en øverstbefalende rolle i Syrien. Og det græske ord for statholder kan ligeså vel oversættes til øverstbefalende.
År 6 f. Kr. giver i øvrigt også mening, fordi Kong Herodes den Store, som spiller en central rolle i forhold til de vise mænd, dør i 4 f. Kr.

Eventyret om de fulde hoteller og den idylliske stald

Senere i juleevangeliet læser vi om, at der ikke var plads til Maria og Josef i herberget, og derfor blev Jesus født i en stald. Mange af os har set juleoptrin, hvor Maria og Josef er gået fra kro til kro for at få beskeden: “Der er ikke mere plads.” Optrinnet er kulmineret med den sagnomspundne stald, hvor Jesus blev lagt i en krybbe.

Men kroerne eller hotellerne var altså ikke overbookede, og Josefs slægtninge i Betlehem sendte ikke en højgravid kvinde ud i en kostald. Nej, det ville være utænkeligt. Med herberg menes der faktisk en form for gæsteværelse i huset hos Josefs slægtninge i Betlehem. Der var der ikke plads, og derfor fik Maria og Josef det opholdsrum, det var tilbage i huset: husdyrenes...

Eventyret om nogle væsentlige ord

Til slut i juleevangeliet læser vi, at hyrderne, der mødte englene på marken, kommer på barselsvisit hos Maria og Josef og fortæller om englebesøget. Og der står så: “Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.”
Det er en interessant indre fortæller, der kommer til udtryk her. Hvem har fortalt Lukas, at hyrderne fortalte Maria og Josef noget, som satte dybe spor?

Mange, mange år senere, da Paulus er på sine missionsrejser, er Lukas med. Paulus rejste rundt i Middelhavsområdet fra Jerusalem i øst til Rom i vest. På disse rejser har Lukas truffet både Jakob, Jesus’ bror, og Johannes. Begge har haft en nær forbindelse til Maria! Enten har Lukas fået beretningen fra dem, men det er bestemt heller ikke utænkeligt, at Maria stadig var i live på det tidspunkt, hvor Lukas samler materiale til evangeliet, og derfor har han kunne spørge hende: “Hvad skete der i grunden dengang, da Jesus blev født?” Og så har Maria kunne fortælle om mødet med nogle hyrder, som satte dybe, dybe spor!

Ikke et eventyr

Lukas digter ikke en gribende historie om en gudsøns mytiske fødsel. Han beskriver forholdene, som de var; sætter begivenheden ind i en troværdig historisk kontekst, skildrer et almindeligt, jævnt hjem i Betlehem og så benytter han førstehåndskilder til at runde historien af.

Man kan ikke tro på et eventyr. Det giver ikke mening. Men det giver derimod mening at forholde sig til, at Jesus - Gud selv - kom til jorden for at dele eksistentielle grundvilkår med os og for at vise os en vej til der, hvor livet og kærligheden kommer fra: Gud.
 
GLÆDELIG JUL

Lagt på nettet 20.12.2019