12.11.2022 21:47 Alder: 22 days
Kurt Ejvind Nielsen

Skrevet af:
Kurt Ejvind Nielsen

Betydningsfuld som et barn

(Disciplene spurgte Jesus) »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

Fra søndagens tekst i kirkerne:

Matthæusevangeliet kapitel 18 vers 1-14


Der er mennesker i vores verden, der har magt og stor indflydelse på de beslutninger, der bliver taget. Man kan næsten se på dem, at de er vigtige. Præsidenterne i Kina, Rusland og USA bare for at nævne nogle få. Hvem er den største?

Jesus' disciple diskuterede også, hvem der var den største. Var det Simon, som fik tilnavnet Peter, der betyder klippe. Eller de tre, som kom med Jesus op på bjerget og så Moses, Elias og Jesus i et evighedslys. Der var nok at prale med. Hvem er den største?

Barnet, siger Jesus. Barnet er den største. Fordi det har en fantastisk evne til at tage imod. Være afhængig af andre og vedkende sig det. Barnet er afhængig af andres kærlighed og omsorg.

Forældre viser, hvor betydningsfuldt barnet er. De gør alt for det. Dag og nat. Deres liv er rettet mod barnet for at være sikker på, at det har det trygt og godt.

For Jesus er barnet det største. Han har sat det i centrum. Han har stillet det ved sin side. Han har taget det i sin favn.

Og selv som voksen kan man være barn af Gud.


Kurt Ejvind Nielsen

Skrevet af:
Kurt Ejvind Nielsen

Lagt på nettet 12.11.2022

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også