Alle søger lyset
Forleden morgen så jeg ud ad vores tagvindue, solen var ved at stå op og lyse hele landskabet op. Der var ikke en sky at finde på himlen. Om vinteren kan der ofte gå lang tid mellem disse morgener. Jeg kan mærke, hvordan det påvirker mit humør, når jeg ved, at i dag skal solen skinne.
Det er en mørk tid, vi lever i. Solen står sent op og går hurtigt ned igen. Så jeg forsøger at udnytte de få solskinstimer, som af og til kommer over byen. Jeg kan se, hvordan det også påvirker de mennesker, som bor i mit nabolag. Folk bevæger sig ud for at fange de få solskinsøjeblikke. Pludselig vrimler det med mennesker på fortovene og i skoven, når solen skinner.
Jeg tror, det ligger dybt i os mennesker, at vi alle søger efter lyset, at vi alle længes efter mere lys i vores liv. Helt konkret med flere solskinstimer i døgnet. Men også en mere eksistentiel længsel, en længsel efter glæde og lykke i livet.
Lyset i mørket
Når jeg læser i min bibel, så møder jeg Jesus. Og han fortæller mig, at han er verdens lys. Man kan næsten sammenligne ham med solen, som lyser hele verden op.
Solen kan dog ikke skinne på hele jorden på samme tid. Der bliver nødt til at være mørke nogle steder, for at solen kan skinne på andre.
Sådan er det ikke med Jesus. Han siger, at hvis jeg følger ham, så skal jeg aldrig vandre i mørket. Så har jeg ham ved min side, ham, som er verdens lys. Og så kan det godt være, at vinterens mørke synes hårdt at være i, men der er tryghed og håb i, at Jesus går ved min side, for han har besejret mørket.
For nogle uger siden kunne vi fejre jul. Fejre, at Jesus kom til jorden. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at vi lige præcis fejrer julen på årets mørkeste tid. Jesus kom til jorden midt i vores mørke for at give håb, for at give glæde og for at give frelse til mennesker.
Lagt på nettet 23.01.2023