07.02.2012 12:00 Alder: 6 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Skal jeg tilgive, selv om den anden ikke angrer?

Jeg har et spørgsmål angående tilgivelse. Vi skal som kristne tilgive hinanden, ligesom vi er blevet tilgivet af Gud? Men skal vi også tilgive hvis personen der har forurettet sig mod en, ikke vil indrømme nogle fejl? Det har jeg nemlig hørt flere sige at man som kristen skal. Men Gud tilgiver jo heller ikke en synder, der ikke har omvendt sig og angret sin synd? Jeg mener ikke at man skal holde fast ved sin vrede mod personen, da det ikke er sundt rent psykisk. Men mit spørgsmål er om vi skal tilgive det?

Svar:

Jeg tror, vi skal tilbyde tilgivelse til dem, der har forbrudt sig mod os. Om de så selv vil indrømme og fortryde, er deres eget ansvar, og uden indrømmelse og fortrydelse og ønske om tilgivelse kan de ikke modtage den tilgivelse, vi tilbyder dem. Så indrømmelse, fortrydelse og bøn om tilgivelse kan ikke fjernes fra forsoningen mellem to stridende parter, men den kristne part skal ikke bare vente med at give tilgivelse, til den anden kommer og beder om den. Vi skal begynde processen med at tilbyde tilgivelse. Det er en del af vores opsøgende mission.

Et eksempel

Den kendte bibelsmugler, Broder Andreas, holdt en offentlig tale i en kristen landsby i Pakistan, som to måneder før var blevet raseret til grunden af nogle muslimer. Ved det omtalte møde var flere hundrede mennesker til stede, både kristne og muslimer. Bevæbnede soldater var også til stede, ligesom en pensioneret overdommer fra Pakistans højesteret, og han repræsenterede regeringen. Så mødet havde officiel karakter.

Han sluttede sin tale med at sige: "Her i Shantinagar tilbyder vi i dag de muslimer, der har stået for denne forbrydelse, vores tilgivelse."

De muslimske ledere ved mødet var målløse. Overdommeren bad om en kopi af talen, for "jeg har ikke hørt sådan en tale før. Jeg vil gerne læse den igen."

Landsbyen blev genopbygget med hjælp fra indland og udland, og ingen af de andre kristne landsbyer i området er siden blevet angrebet.

Jesu eksempel

Denne begivenhed er meget sigende. Vi kan ikke bygge en kristen vejledning op på denne beretning alene, men jeg konstaterer, at Jesus lægger grunden ved at indbyde mennesker til at komme til ham og få hvile (Mattæusevangeliet 11,28), ligesom jeg også konstaterer, at han på korset bad Gud tilgive hans bødler og dommere: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!" (Lukasevangeliet 23,34).

Broder Andreas var altså på bibelsk grund og fulgte Jesus, da han tilbød tilgivelse til dem, der havde raseret landsbyen.

Psykisk sundt

Et er at forkynde Jesu tilbud om tilgivelse, noget helt andet er selv at tilbyde tilgivelse, når man er blevet krænket på det alvorligste. Da træder vi i Jesu fodspor og repræsenterer ham, så hans tilbud om tilgivelse fremstår med den kraft, der ligger i, at vi er villige til at følge ham og opgive vor egen hævntørst og nærighed for hans kærligheds skyld og for vor modparts skyld. Da bliver teori (= at skue Gud) til praksis (= næstekærlighed).

Det er psykisk sundt både at aflægge sin vrede og at tilbyde tilgivelse, men evangeliet og det kristne liv handler om mere end psykisk sundhed, nemlig kærlighed, og den er gavmild og generøs ud over alle grænser. Det er ikke bare psykisk sundt for os selv, men også banebrydende for vores modpart. Vores hjerter skal være åbne både for vores modparts skyld og for vores egen skyld, så vi holder både vrede og nærighed ude af vores sind. Om vores modpart vil modtage vores åbenhed er hans sag, og dér kan vi kun påvirke ham ved at tilbyde tilgivelse, vise ham godhed og bede for ham. Det er et Guds under, hvis vi handler således mod vores modpart, og det er et Guds under, hvis vores modpart tager imod vores indbydelse og tilbud.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også