23.08.2004 12:00 Alder: 13 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Passer Ying og Yang teorien med kristendom?

Passer YingYang-symbolet og dens betydning ind i kristendommen, eller kan man måske endda gå så langt og sige, at den modsiger nogle bibelske aspekter? Her tænker jeg specielt på "påstanden", at der hvor det gode er skal der være lige så meget af det onde...

Svar:

Jeg vil svare meget kort og generelt - men jeg vil gerne uddybe, hvis det ønskes!

Bare der er balance

YingYang-symbolet står for en altomfattende ligevægt / balance: det gode her i tilværelsen er denne balance. Der er i sig selv ikke noget "ondt" eller "godt" - det er godt, når der er balance, det er ondt, når der er ubalance.

Dette modsiger helt fundamentalt det kristne verdens-billede. Her taler vi om noget godt og noget ondt. Da Gud skabte verden, var den virkelig god. Ligesom Gud selv er indbegrebet af alt godt. Men Satan dannede modpol og indførte alt det onde: oprøret mod Gud, ukærligheden og hadet, sygdomme og død o.s.v.

Denne verden er derfor en blanding af og en kampplads imellem det gode og det onde.

Det onde skal udryddes

Idealet er ikke balance - men at det onde udryddes! Dette vil også ske den dag Jesus kommer synligt tilbage og vi får en helt ny verden. Den gamle verden forsvinder og med den alt det onde. Den dag er der kun godt tilbage.

Som kristne må vi altså sige, at vi er totalt uenige i det verdensbillede, der ligger bag YingYang-symbolet!

Jeg skal ikke komme ind på dette verdensbilledes betydning for megen alternativ behandling. Det kan tages op, hvis det ønskes.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også