19.08.2013 12:00 Alder: 4 yrs
Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Passer Johannes' Åbenbaring med evangeliet?

Betragtes apostlen Johannes som en sand Guds profet og anses Johannes' Åbenbaring for at være forenelig med Guds tilgivelse for vore synder gennem Jesu død på korset og nadveren?

Svar:

Tak for dine spørgsmål. Mit svar er kort og godt ”ja” til begge spørgsmål. Det har været den klassiske forståelse i kirkens historie.

Jeg vil gerne give et mere uddybende svar på dine spørgsmål og udfolde, hvordan nogle forhold i selve bogen er med til at underbygge dette.

Jeg er overbevist om, at Åbenbaringsbogen er skrevet af apostlen Johannes, som også har skrevet Johannes-evangeliet og de tre breve med hans navn. Som apostel er han også at anse som profet og ikke kun at stå i en profet-tjeneste.

Åbenbaringen er dikteret

Det er interessant at lægge mærke til, at Johannes egentlig ikke skriver skriftet selv, men han dikteres til at skrive under Åndens vejledning. Kristus eller en engel fremsiger synerne i bogen, og det er kun ganske lidt af teksten, der fremstår som Johannes’ eget. Han får givet synerne af Helligånden med en engel som guide. Samtidig er det dog Kristus selv, som er den egentlige fortæller og hovedperson.

Åbenbaringen (på grundsproget græsk: apokalypsis) er primært et profetisk skrift eller måske rettere en profetisk åbenbaring (jf. Åbenbaringen 1,1-2). Denne genre har tre aspekter: 1) form, 2) indhold, 3) funktion og hensigt.

Samler både Gamle og Ny Testamente

Når det gælder formen, er Åbenbaringen klart apokalyptisk. Åbenbaring er formidlet af en skikkelse fra en anden verden, f.eks. som her en engel. Som profetisk åbenbaring er der anført et forfatternavn.

Når det gælder indholdet, adskiller Åbenbaringsbogen sig imidlertid fra de beslægtede jødiske apokalypser ved at være i overensstemmelse med Ny Testamentes lære om Kristus, i læren om de sidste ting, dommen, kirken og herligheden. Hele dette indhold er dog i høj grad præget af Gammel Testamente.

Når det gælder funktionen, dvs. hermed også hensigten, står Åbenbaringen i en klar forlængelse af de gammeltestamentlige profetier, idet et af hovedformålene er at forkynde omvendelse for menighederne. Et andet formål er også at forkynde trofasthed, udholdenhed og årvågenhed. Begrundelserne for formaningerne i bogen er dog hele tiden centreret omkring Menneskesønnens ankomst eller genkomst og dommen – og er dermed klart nytestamentligt.

Overskriften Johannes’ Åbenbaring stammer ikke fra teksten selv, men er en overskrift, som senere er blevet tilføjet, sandsynligvis ved samlingen af Ny Testamente. Et skrift, der formidler Guds tanker i ord, som Helligånden har lært apostlene. Nok angives Johannes’ rolle i titlen, men teksten i bogens første vers understreger derimod, at åbenbaringen er ”Jesu Kristi åbenbaring” eller måske snarere, at ”åbenbaringens indhold er Jesus Kristus”, sådan som det skal foregå på dommedag ved hans genkomst.

Taler også om forsoning og tilgivelse

Du spørger så til, om bogen kan regnes som forenelig med Guds tilgivelse for vore synder gennem Jesu død på korset og nadveren?

Som nævnt er indholdet klart knyttet til det øvrige indhold i Ny Testamente, og dermed er budskabet om Jesu korsdød, forsoningen og opstandelseshåbet i centrum.

Det kommer blandt andet frem ved at tale om Jesus som Lammet og som Løven af Juda (f.eks. kapitel 5). Bogen er nærmest en lang omvendelsesforkyndelse til at tro på og blive bevaret hos Jesus.

Allerede i begyndelsen af bogen kommer dette frem i kapitel 1 vers 4-8. Efter en hilsen fra den Treenige Gud bliver tre embeder for Kristus udpeget: profet, konge og præst. I den forbindelse bliver der sagt, at ”gudsfolket” (dem som tilhører Kristus) er kongeligt og præsteligt. De er ”løst fra deres synder” og har ”del i den første opstandelse”, frelsen. Herved udfoldes den grundlæggende tanke i bogen, at frelsen sker ved retfærdiggørelse af tro alene. Den Kristus-troende er allerede nu forsonet med Gud på grund Jesu frelsesværk, men er endnu ikke synlig i den synlige herliggjorte tilstand, som den nye jord.

Om bøn og nadveren

I sidste kapitel i Åbenbaringen står der i kapitel 22 vers 17: ”Og den, der hører, skal sige: ‘Kom!’ Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.” Dette vers er med til at knytte budskabet om frelsen (og forsoningen) til nadveren. Bønnen er et centralt anliggende ved nadveren, når menigheden er samlet. At bede og vente på Jesu komme er at leve i pagten, og derfor er det at tage del i pagtsmåltidet en forsmag på det himmelske festmåltid med Påskelammet. Dette fællesskab er sted for syndsforladelsen.

Vi må forstå opfordringen til at bede om Jesu komme og til at gå til nadver som noget, der giver udtryk for det samme. Og det er uløseligt forbundet til at have et ret forhold til Påske¬lam¬met, Menneskesønnen – et liv i tilgivelse, et liv under Guds nåde.

Meget mere kunne siges. Jeg håber, at dette svar er med til at give forståelse for den sammenhæng, som du spørger.


Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også