08.03.2004 12:00 Alder: 15 yrs
Kategori: Bibelen
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvorfor modsiger Bibelen sig selv?

Bibelen og Det nye Testamente modsiger sig selv. i 3. Mosebog 24,19f står der, at når nogen tilføjer sin næste legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet, brud for brud, øje for øje, tand for tand; samme skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. Men jesus siger at man skal vende den anden kind til. Hvorfor modsiger de to steder hinanden? Og hvad skal man lytte efter hvis de modsiger hindanden?

Svar:

Du har ret i, at Moseloven (reglerne i Mosebøgerne i Gammel Testamente) og Ny Testamente modsiger hinanden.

Årsagen er, at Moseloven og Ny Testamente har to vidt forskellige formål. Moselovens formål er at regulere et samfund eller nation eller en stat midt i denne verden med al dens ondskab. Og for at holde ondskaben nede sætter Moseloven hårdt mod hårdt. Man skal ikke ustraffet slippe fra at krænke sin næste. Det skal koste lige så dyrt, som man har gjort ondt. Moseloven vil ramme og straffe de onde. Den vil standse dem med magt. Moseloven er en samfundslov eller en statslov eller en politilov. Den er i mange henseender på linje med de love, som folketinget i dag vedtager. Her drejer det sig om at holde det onde nede på et niveau, der gør, at de svage beskyttes, og livet er til at leve, uden at samfundets flertal skal lide under forbrydernes tyranni.

Moseloven kræver ikke, at alle mennesker, der lever retfærdigt, skal lide, fordi de uretfærdige vil udnytte dem. Tværtimod straffer Moseloven forbryderne, så de sættes på plads og lader andre mennesker være i fred. Moseloven vil opbygge et samfund, hvor mafiavirksomhed ikke kan overtage magten, fordi den bliver straffet, inden den når så langt. Moseloven kan ikke gøre folk til de rene engle eller afskaffe døden, men når den blev fulgt, forblev Israels folk frit og var velsignet af Gud. Deres problemer opstod altid, når denne lov blev brudt, især når folket vendte sig til andre guder end Skaberen, Israels Gud. Moselovens formål er altså at holde det onde nede og ude fra et ellers uregerligt og genstridigt folk, der var Guds udvalgte folk midt i en verden af afgudsdyrkende nationer.

Ny Testamente vil noget helt andet. Ny Testamente handler ikke om en udvalgt nation, som er meget genstridig, men om en udvalgt bevægelse (den kristne kirke), der består af enkeltpersoner fra alle nationer, og disse personer er ikke udvalgt til at danne en nation eller en stat, men skal netop være en bevægelse, en løbeild, der fortsætter ud over hele verden. Disse mennesker skal overvinde det onde med det gode, ikke med straf. Kristendommens hovedformål er ikke at sætte en stopper for forbrydelser i samfundet, men at bekæmpe Djævelens onde rige i den åndelige verden og befri mennesker fra hans tyranni. Jesus lærer derfor sine efterfølgere at sige den befriende sandhed og lide døden for den, hvis det er nødvendigt. Kristendommen er en således en martyrbevægelse. Jesu anliggende er den befriende sandhed om Gud, ikke at opbygge en stat. Jesus vil overvinde løgnen med sandheden, han vil overvinde ondskaben med kærligheden, ikke med magt.

Hvis man skal opbygge en stat, så skal der være straf for forbrydelser. Men hvis man vil bringe verden den ultimative sandhed om Gud, så må man være villig til at lide og dø for sandheden, ligesom Jesus selv gjorde det.

Det betyder for en kristen, at han gerne må være borgmester, politimand, dommer eller fængselsbetjent. Som sådan er han myndighedsperson, valgt eller ansat efter reglerne, og han virker indenfor de love og regler, som et demokratisk samfund har fastsat. Men hvis han bliver hånet for sin kristendoms skyld, eller hvis han bliver afskediget og sendt i fængsel for sin kristendoms skyld, så må han ikke sætte sig til modværge, men skal vende den anden kind til og lide for sandheden.

Tilsvarende må han gerne være soldat og forsvare sit land mod erobrere og undertrykkere, men ikke deltage i en angrebskrig for at erobre og undertrykke andre lande.

Moseloven er afskaffet. Jesus har afskaffet den. Jesu apostel (dvs. udsending) Paulus skriver i sit brev til den kristne menighed i Efesus, kapitel 2, vers 15, at Jesus "satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft...", og det er Moseloven, han tænker på. Moseloven gjaldt kun Israels folk og kun til Jesus kom. Jøderne har stadig lov til at holde den, hvis de vil, men den gælder under ingen omstændigheder for de kristne. Derfor skal vi som kristne lytte til Jesus, altså det nye Testamente og ikke Moseloven.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 08.03.2004

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også