05.12.2010 12:00 Alder: 14 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Siger Bibelen, at vi skal slå børn?

Svar:

Godt spørgsmål… jeg kender det selv fra min kontakt med afrikanske kristne.

Mit korte svar på Ordsprogenes Bog 13,24 er:

Princippet med opdragelse gælder stadig, men formen på opdragelsen er man ikke bundet til.

Begrundelsen:

Gud opdrager os

Vi kan begynde i Ordsprogenes Bog 3,11-12: "Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning; for Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af." Disse vers tages også op i Ny Testamente, hvad 13,24 jo ikke gør.

Budskabet er, at Gud i sin kærlighed opdrager sine børn, altså os kristne. Dette udfoldes tydeligt i Hebræerbrevet 12,5-13, hvor der tales om at opdragelsen kan være smertefyldt (i situationen er det kampen mod synden i mig selv og forfølgelsen fra dem udenfor menigheden, der er de konkrete årsager til smerten) – men alligevel føre til noget vidunderligt: nemlig at vi forbliver i det frelsende fællesskab med Gud!

Derfor: det er tydeligt at Gud i sin kærlighed er nødt til at opdrage os – endda undertiden med ret voldsomme og smertefulde ting som redskab. For alternativet er, at vi går vild og kommer bort fra ham og hans frelse.

Vi skal opdrage vore børn

Dette forhold mellem Gud og hans børn – er det så samtidig et forbillede for, hvordan vi forældre skal være overfor vores børn?

Svaret er grundlæggende ”Ja”: det er en del af argumentationen i Hebræerbrevet 12 og det ligger vel også i Efeserbrevet 3,15: alle fædreforhold (far-barn) har deres ”navn”, deres væsen, efter Guds faderforhold til sine børn.

Så også jordiske forældre skal opdrage deres børn – også selvom denne opdragelse kan forekomme børnene smertefuld.

Skal vi slå vore børn?

MEN: betyder det så at forældre skal/må slå deres børn? Smertefuld opdragelse kan børnene i hvert fald sagtens opleve på andre måder. Som et af vore børn en gang sagde: ”Når du siger ”Nej”, så slår du mig indeni!”. Det at sætte grænser og det at fastholde normer og det at påbyde bestemt adfærd kan vække ”smerte”.

Så: jeg føler ikke, at jeg ikke lever op til mit forældreansvar når jeg fravælger at slå dem.

Jeg mener ikke på nogen måde at Bibelen kan bruges til at sige, at til en god opdragelse hører altid fysisk afstraffelse. Men der er jo stadig Ordsp 13,24 …

GT skal læses i lyset af NT

Jeg er helt klar over, at på den tid, hvor Gud i GT (Gamle Testamente) gav os Ordsprogenes Bog, var ”stokken” ment rimeligt bogstaveligt! Vi er så også i en tid, hvor Gud befalede sit folk at udøve dødsstraf for en mængde forskellige lovovertrædelser!

I Ny Testamente (NT) sker der en ændring af spillereglerne. Jeg ved godt, at vore afrikanske brødre og søstre er meget ængstelige for at tale om det, - og med god grund: mange hvide teologer har jo tømt GT for indhold! Men vi må fastholde, at Bibelen selv lægger helt afgørende tydeligt op til, at GT skal læses i lyset af NT! Hele Hebræerbrevet er én lang udfoldelse af det! Jesu diskussioner med farisæerne har samme tema osv.

Det bærende i de bud, Gud gav sit folk i GT, videreføres i NT, men de ydre former og dermed fx straffen for overtrædelse, ændres ganske radikalt! Tag bare hele offertjenesten – den holder de afrikanske kirker jo Gud ske lov ikke på længere. Tag bare lovene om rent og urent – det vil de fleste af dem også sige ikke gælder for os længere.

Så: GT skal læses i lyset af NT.

Gør dem ikke vrede

Og det skal Ordsp 13,24 også: det grundlæggende indhold i versene står fast til evig tid: børn behøver opdragelse – også ting, der går mod deres vilje og dermed smerter. Det budskab trænger vi til at høre ind i vores vestlige kultur i dag! Men måden at udføre dette princip på, kan variere. På Salomos tid brugte man stok. I vores tid mener vi, det er forkert. Bibelen taler vel hverken for eller imod brug af stok. Når vi læser om kærlighed og ydmyghed og formaningerne til ikke at tirre sine børn: ”Og fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning. Ef 6,4” så er det vel nærliggende for os at sige: det er Herren, der skal tugte dem – med de midler, han nu ser, er bedst. Vi skal ikke gøre vore børn unødigt vrede, men kun påføre dem den vrede, en god opdragelse vil medføre. Og her tror jeg, at i vores kultur vil tæv vække voldsom megen unødig vrede og virke lige modsat sin hensigt! Mens det i andre kulturer kan virke helt anderledes.

Så: der er i hvert fald ikke i Bibelen et påbud om at tæve sine børn. Der er et påbud om at opdrage dem – også når de synes det gør ondt. Men at vælge ikke at bruge fysisk afstraffelse kan man ikke afvise ud fra Bibelen.

Kan man forbyde det?

På den anden side er det nok svært at forbyde fysisk afstraffelse ud fra Bibelen. Man kan tale med folk om, at Guds mål for opdragelsen er, at børnene ledes den rigtige vej – uden at gøre dem ”vrede”, som der står i Ef 6,4 – eller vel underforstået ”unødig vrede”, for vrede skal de såmænd nok blive.

Men hvis de ikke mener, de fremkalder unødig vrede ved at bruge fysisk afstraffelse, er det vel vanskeligt at forbyde dem det. Men vel meget passende at opfordre til at det kun bruges når den udøvende har fuld kontrol over sig selv – og aldrig som en nødløsning, når man føler sig magtesløs overfor sine børn. Men det er en lang snak at gå i gang med …

Og når vi måske synes, vore afrikanske venner ikke kan se det så tydeligt, som vi mener at kunne – så er det sundt at prøve lige at se tilbage i historien: hvor længe siden er det, at langt de fleste danskere mente, at børn da kun havde godt af lidt klø, når de havde fortjent det? En del af disse danskere er i hvert fald ikke døde endnu.

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 05.12.2010