Er menigheden en del af Guds plan for mig?
Gud har en helt bestemt plan med dit liv, og for at han kan føre den til fuldendelse, inviterer han dig ind i et fællesskab (en menighed), hvor du sammen med andre opbygges. Bibelen lærer os, at der fndes menigheder, hvor fællesskabet er til skade for den enkelte troende (Første Korintherbrev 11,17) og hvor menighedens tjenere lægger vægt på helt andre ting, end Kristus og de første apostle gjorde. I Galaterbrevet 2,3-6 ser vi det mål som Paulus havde sat for hele sit arbejde og virke i menighederne. Hans mål for menighedernes opbyggelse dengang er lige så relevant idag, og gælder også dig og mig. Gud ønsker: 1) At du bliver fuldt beredt til din tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme (menigheden). 2) At du når frem til at være ét i troen med dine brødre og søstre. 3) At du når frem til erkendelse af Guds søn. 4) At du når frem til mands modenhed. 5) At du når frem til det mål af vækst, da du kan rumme Kristi fylde. 6) At du når til den fuldvisse indsigts hele rigdom. 7) At du når til erkendelse af Guds hemmelighed: Kristus.
Svar:
I Bibelen og i kirkehistorien finder vi eksempler på, at mennesker og menigheder er kommet på afveje som for eksempel du læser om det, der skete i Galatien og i Korinth. Derfor er det, vi oplever for tiden i dansk kirkeliv, ikke så ualmindeligt. Men det er vigtigt for os, at de vanskelige tider og dage ikke skiller os fra Gud. Den åndelige nød, vi oplever, kan blive stor, men bliver først til elendighed, hvis vi slipper Gud ved at lukke hans ord ude fra vort liv.
Hvad så med Guds plan for os og alle de andre! Det, du understreger ved at pege på Galaterbrevet 2,3-6 og Første Korintherbrev 11,17 er vigtigt - og skræmmende, for det er, hvad der tid til anden er sket i menighederne, på trods af Guds vilje og plan med disse mennesker.
Men jeg vil også pege på Guds positive vejledning – og mulighed – som den er beskrevet for os i Andet Timoteusbrev, hvor Paulus opmuntrer og belærer en af sine medarbejdere (3,12-17). Paulus viser denne Timoteus, at at alle, der vil leve gudfrygtigt i troen på Jesus, må regne med forfølgelser (måske ikke mindst det svære ikke at blive forstået i den menighed, man hører hjemme i). Paulus skriver også, at det er de hellige skrifter, det vil sige Guds ord, der giver visdom til frelse ved troen på Guds Søn (det vil sige erkendelse af Guds hemmelighed: Kristus!)
Igen er der andre, der farer vild og fører vild.
Hvordan skal Guds plan med det kristne menneske så alligevel lykkes?
Vi læser om dette i Andet Timotheusbrev 3,16-17:
"Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning."
Det er Guds plan med os!
På grund af vores syndige natur, vidste apostlene, hvor let persondyrkelse, strid, herskesyge, bagtalelse og klikevæsen kunne opstå i menighederne. Det er derfor vi har brug for at lære at leve, så det svarer til det kald, vi har fået - med ydmyghed og tålmodighed (Efeserbrevet 4,2) - og det gør vi bedst ved at holde fast ved det, vi har modtaget - og stadig har brug for at modtage i nådemidlerne: Guds ord hørt og læst, Guds ord i dåben og Guds ord i nadveren!
Derved sker det, at de syv punkter, du nævner, bliver en del af troslivets virkelighed for den enkelte af os. På Ordets sikre grund! Det er sådan vi vover at sige, at Guds plan virkeliggøres! Det ønsker Gud at give os!
Lagt på nettet 30.06.2010
