13.12.2005 12:00 Alder: 19 yrs

Skrevet af:
Jørgen Bloch

Hvorfor sammenligne os med "passive får"?

Svar:

Du skriver selv, at du måske går for meget udenom tekstens indhold. Det synes jeg bestemt ikke, du gør. Jeg tror også, der findes svar på dine spørgsmål.

Guds vilje til at frelse

For det første: Fokus i teksten er Guds vilje til at frelse og kærligheden til fortabte. Dét skal du holde fast i. Det er for at forklare dette forhold, at billedet er valgt. De lærde i Israel, farisæerne, saddukæerne og de skriftkloge kunne ikke forstå, at Jesus ville tage sig af toldere og syndere. Derfor bruger han et billede som de kan forstå. Omsorgen for fårene var så stor for hyrden, at det enkelte får havde afgørende betydning. Han har ikke ladet de 99 i stikken. Jesus behøver ikke at fortælle, hvad hyrden gjorde for at beskytte dem, det har været en selvfølge, at det enten var andre der fik betroet opgaven, eller at de var lukket inde i den trygge fårefold. Dette er dog helt uden betydning for meningen med denne lignelse. Fokus er smerten over det får der blev væk og længslen efter at finde det.

Jesus siger ikke, at hyrden ikke var glad for de 99 får der var hjemme, og at han ikke havde omsorg for dem. Men de 99 gav ham ikke smertefuld bekymring, de var jo i sikkerhed, og kunne få al den omsorg og mad som de ville. Det bortløbne får derimod bekymrede ham. Rovdyrene kunne flænse det ihjel. Det kunne lide en forfærdelig død af mangel på vand eller mad. Tanken om dyrets lidelse driver ham ud for at finde det. Og lykken over at have fundet det må ud.

Jesus står 100% for vores frelse - men vi kan vælge til / fra

Jesus brugte et billede, som de kunne forholde sig til. De kendte fårenes vilkår og hyrdernes ansvar. Et får der er blevet væk er dybest set prisgivet. Det kan ikke selv finde hjem. Udenfor flokken og hyrdens omsorg kan det ikke klare sig. Derfor er redningen af fåret lagt 100 % i hyrdens hænder. Vi synes måske ofte, at vi kan da gøre bare lidt selv. Først dér, hvor hyrden finder fåret, kan fåret lade sig finde af hyrden. Jesus sige selv, at ingen kan komme til Gud, hvis ikke Gud kalder (Joh. 6,44). Når det handler om at søge og finde os, er det helt og holdent Jesus, der er i funktion. Vi kan så vælge, ikke at ville lade os finde, eller med andre ord, sige at vi ikke vil findes nu.

De retfærdige

Det er rigtigt, at de 99 hjemme i folden bliver holdt op mod farisæerne. Farisæerne mente om sig selv, at de var retfærdige, og derfor burde Jesus, hvis han var Messias, tage sig af dem og ikke af toldere og syndere. Jesus vender det om, og siger, at de retfærdige jo allerede er hjemme og ikke behøver at bliver eftersøgt. De er jo i sikkerhed. Problemet for farisæerne er netop, at de heller ikke er de 99 der er hjemme i folden. De er ligeså fortabte som det bortløbne får, som toldere og syndere. Vil de fastholde, at de er retfærdige, ender de med ikke at komme hjem i folden.

Lignelsens budskab til mig i dag

Denne lignelse har altså også i dag et budskab til os om, at Gud længes efter at finde og frelse mennesker, der ikke kender frelsen. Jesus lignelse efterlader os to klare spørgsmål:

1. Hvordan ser jeg mig selv: Som retfærdig der ikke behøver frelse, eller som en synder, der har brug for tilgivelse af Jesus?

2. Hvordan ser jeg på mennesker der lever uden Jesus? Kan jeg mærke noget af smerten, længslen efter at de må lære Jesu kærlighed at kende?

Skrevet af:
Jørgen Bloch

Lagt på nettet 13.12.2005