02.06.2004 12:00 Alder: 20 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvor stammer vores tidsregning fra??

Svar:

Jeg har kigget i et leksikon, som hedder "Kirkeleksikon for Norden", som er i fire bind, der blev trykt i årene 1900, 1904, 1911, 1929. Det er forældet på nogle områder, men stadig meget givende på andre, og lige netop dette emne beskrives udmærket.

1. Tidsregning i Oldtiden

Jeg slog op på artiklen Tidsregning, hvoraf det fremgår, at man i Oldtiden havde mange forskellige kalendere. Nogle regnede efter de skiftende embedsmænd, andre efter konsulerne eller efter de forskellige kejseres eller fyrsters første regeringsår. Grækerne brugte også olympiaderne (de fire-årige perioder mellem De olympiske Lege), hvor den første begyndte år 776 før Kristus, og romerne brugte også Roms grundlæggelse år 753 før Kristus.

2. Tidsregningen efter Kristi fødsel

Tidsregningen efter Kristi fødsel blev først foreslået af en kristen munk i året 525 efter Kristus. Han var forarget over, at visse kristne brugte en anden tidsregning i deres påskekalender, hvor de tog kejser Dioklétianus' første regeringsår, nemlig år 284 efter Kristus, som udgangspunkt. Denne kejser havde bragt Ægyptens styrelse på fode, og det var udmærket, men han var også en stor kristenforfølger, så den kristne munk, der hed Dionysios, foreslog Kristi fødsel som udgangspunkt for kalenderen. Dionysios kaldes den lille, formodentlig pga af hans ydmyghed, og han var skythe (skytherne levede i det sydlige Rusland) og han levede i 500-tallet på den tid hvor Justin den første (518-27) og Justinian den Store (527-565) var kejsere i Konstantinopel. Han levede i Rom det meste af sit liv og var abbed i et kloster.

Italien

I Italien tog enkelte personer denne tidsregning op med det samme, men først i 900-tallet begyndte paverne at bruge den, og først i 1400-tallet brugte paverne den regelmæssigt.

England

Englænderen Beda, der døde 735, anbefalede stærkt denne tidsregning.

Frankrig

Denne tidsregning forekommer også i Frankrig på den tid, dvs. 700-tallet, selv om kongerne dér først et århundrede senere benyttede den i deres breve.

Danmark

Et helt andet sted, nemlig på en islamisk hjemmeside (www.islamstudie.dk), fandt jeg en artikel af den danske Aminah Tønnsen, som skriver om islamisk, jødisk og kristen kalender, og hun anfører, at der allerede år 1025 er et brev, hvor årstallet regnes efter Kristi fødsel (Herrens kødvorden).

Endelige gennembrud

Denne tidsregning var i Middelalderens senere århundreder den almindeligt udbredte i Europa.

3. Modstand mod den kristne tidsregning

Mange kristne var modstandere af at regne efter Kristi fødsel, fordi de regnede fra verdens skabelse. Der var gjort mange forsøg på at regne ud, hvornår den fandt sted, og en af opfattelserne var, at verden var skabt år 5509 før Kristus.

Konstantinopel (det østromerske rige, Byzans)

Her anvendte man denne tidsregning fra verdens skabelse. Det gjaldt både kejserne og historieskriverne. Dette rige gik under ved tyrkernes erobring år 1453 efter Kristus.

Rusland

Her anvendte man også denne tidsregning fra verdens skabelse, indtil Peter den Store år 1700 efter Kristi fødsel afskaffede den og indførte tidsregningen efter Kristi fødsel.

Jøderne

Jøderne som religiøst samfund regner også fra verdens skabelse, men sætter den til 3760 før Kristus. Hvad staten Israel gør officielt, ved jeg ikke.

4. Helt for sig selv

Spanien

Da vestgoterne havde erobret Spanien fra romerne i år 400-tallet efter Kristus, opstod dér en helt særegen tidsregning med udgangspunkt i år 38 før Kristus, men man kender ikke nogen begivenhed, der knytter sig til dette år. Selv i slutningen af Middelalderen blev denne tidsregning benyttet i Spanien.

5. Efter Middelalderen

Med europæernes kolonisering af Amerika, Afrika og Asien bredte den kristne tidsregning sig til disse lande.

6. De islamiske lande

Her bruger man officielt stadig den islamiske kalender, som begynder med Muhammeds flugt fra Mekka til Medinah år 622 efter Kristus. I Libyen bruger man dog 632 efter Kristus som udgangspunkt. Det er Muhammeds dødsår.

Denne tidsregning bruges også i aviser og TV, men man er tillige fortrolig med den kristne tidsregning, så hvis en muslim bliver spurgt af en kristen vesterlænding om hans fødselsår, vil han svare med den kristne tidsregning. Aminah Tønnsen anfører på føromtalte hjemmeside, at det er kutyme i de fleste islamiske lande, at man f.eks. på aviser, kalendere, tidsskrifter og officielle dokumenter angiver datoen både iflg. den kristne og den islamiske kalender, og at fødselsdage og nationale mærkedage fastsættes efter den kristne kalender, medens religiøse højtider udelukkende angives efter den islamiske kalender.

7. Indien og Kina

Hvad man bruger her, ved jeg ikke.

8. Kan dette bruges som forsvar (apologi) for kristendommens sandhed?

Det ville jeg ikke gøre af den simple grund, at denne tidsregning ikke er blevet benyttet helt fra de første kristnes tid. Selvfølgelig er det meget underligt, hvis verdens dominerende tidsregning skulle regnes fra en person, der aldrig har eksisteret, men netop fordi den er opfundet 500 år senere, duer den ikke som argument for det. Derimod viser de andre kilder vi har til Jesus, både evangelierne fra kristne historieskrivere og bemærkninger fra jødiske og romerske historieskrivere, at Jesus har levet, og det er der - så vidt jeg ved - ingen forskere i dag, der vil benægte.

9. Hvad kan denne tidsregning så bruges til i religiøs forstand?

Den viser med al tydelighed, at kristenheden regner Jesus Kristus for så vigtig, at han begynder en ny tidsalder, og det er helt tydeligt, at ingen af martyrerne havde en lignende betydning, så man kunne finde på at regne verdens historie efter dem. Den kristne kalenders stærke symbolske betydning ses også af det forhold, at nogle af dem, der har villet afskaffe kristendommen, også ville afskaffe denne kristne tidsregning. Det gjaldt for eksempel under den franske revolution, hvor man i en årrække havde en anden kalender, den såkaldt franske revolutionskalender, som satte år 1 til 1792. Denne kalender blev afskaffet i 1806, hvor man vendte tilbage til den kristne kalender. Den kristne kalender har vist sin slidstyrke, men derfor kan det godt være, at det vil lykkes Antikrist at afskaffe den en kort tid, inden Kristus kommer igen for at dømme levende og døde.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 02.06.2004