Hvorfor beskytter Gud ikke børn mod misbrug?

Svar:

Hu-ha! Det er barskt! Og det rammer de aller-allerfleste af os dybt, når børn misbruges - og alligevel sker det jo desværre dagligt rundt omkring i både vores land og den store verden. Det skulle ikke ske. Det er forfærdeligt, at det sker. Det viser endnu engang, at når sex tages ud af den ramme, som det er skabt til (nemlig det fortrolige, ligeværdige, gensidige, forpligtende, livsvarige forhold mellem mand og kone i ægteskab), så er det som at tage et stykke brænde, der er ild i (!), ud af kaminen/brændeovnen - og så ødelægger det, der skulle opbygge.

Du stiller en del spørgsmål - og svarer selv delvist på nogle af dem - og nogle af dem kan ikke besvares, i hvert fald ikke særlig detaljeret. Når jeg læser dit spørgsmål, så rummer det følgende spørgsmål/kommentarer (6 er mere en kommentar end et spørgsmål):

1. Hvor er Guds retfærdighed og kærlighed overfor børnene?

2. Håber I kan vise mig hvad Guds Ord Bibelen siger om det?

3. Kan I fortælle mig hvorfor børn misbruges?

4. Er det Gud der straffer børnene for forfædres synd? (druer - 2 mos 20)

5. Hvorfor beskytter Gud ikke børn mod misbrug og overgreb, når Jesus selv tog de små i favn og velsignede dem?

6. Vi er i et Sodoma og Gomora.

7. Hvad skal jeg svare når folk stiller sådanne spørgsmål?

Jeg vil prøve at komme med nogle svar, som forhåbentlig kan være til nogen hjælp - og jeg vil ikke tage spørgsmålene i rækkefølge. Jeg har blot givet dem et nummer for overblikkets skyld.

Vi lever i en syndefalden verden

Svaret på 3 kommer du selv med i 6 (som ikke er et spørgsmål, men et udsagn). Ja, vi lever i en verden, som er præget af synd - og det er det store, korte svar på, hvorfor overgreb - også på børn - finder sted. Men vi er ikke skabt til at leve i synd, og derfor smerter det både at opleve og se synd - og vi sukker og længes mod den nye jord, Guds herlighed, hvor der ikke mere er synd og lidelse:

Rom 8,20-23: Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Seksuelle overgreb er, som al anden synd, en konsekvens af at vi mennesker er syndere. Men Bibelen antyder ikke på nogen måde, at det skulle være en særlig straf for nogle forfædres synd. Derimod er det konkret ofte et resultat af fædres, papfædres og andres mænds synd, når de begår overgrebene.

I Jeremias 31,29-30 og 2 Moses 20,4-5 finder vi de mest markante steder, der taler om sammenhæng mellem nogens synd og at det kan have konsekvenser for andre. Men heller ikke disse steder antyder, at misbrug af børn skulle være Guds straf for forfædres synder.

Tvært imod vil der i fremtiden, med den nye pagt (dvs. siden Jesu liv på jorden), netop ikke være en sådan sammenhæng (se Jeremias 31).

På korset er Guds retfærdighed!

Det kan umiddelbart virke som et slag i ansigtet. Men svaret på 1 er, at Guds retfærdighed og kærlighed overfor både børn og voksne viser sig i Jesu selvhengivende offer, som gælder både børn og voksne.

Du ser netop ikke retfærdigheden i overgrebene, der sker. Derimod viser de hvorfor Jesus ofrede sig. Det gjorde han, fordi vi er syndere. Grove syndere. Og nogle begår endda synder der både ødelægger og invaliderer andre.

Jesus tog de små i favn og velsignede dem (Markus 10,13-16). Det er både en skildring af noget han gjorde en bestemt dag. Og det siger også noget om hans holdning til børn til alle tider (Markus 10,14). Desværre betyder det ikke, at børn er 'fredet' overfor konsekvenser af syndefaldet. Først på den nye jord er der ingen synd mere. Heller ikke invaliderende synd mod børn.

En bog om smerte ved overgreb og tilgivelse (!)

Jeg håber dette giver lidt hjælp til at kunne svare folk. Måske kan du finde mere hjælp i at læse Astrid Bauns personlige bog "Fra kaos til helhed" (Lohse 2009) om overgreb og tilgivelse (!) - se evt. en kort artikel med hende fra Familiejournalen

Helt konkret...

Når du spørger, hvad du skal svare, så tror jeg, at det er vigtigt, at du tydeligt viser, at du ikke kender svaret på, hvorfor børn er ofre for overgreb. For det kan vi ikke svare på (selvom jeg har forsøgt mig herover). Vi kender ikke svaret, og vi må med i smerte og afmagt se til, at det er sket. Vores vigtigste opgave er måske at være ører og hjerte - lytte til og rumme dem, der er ofre.

Håber det var til lidt hjælp...

Lagt på nettet 20.01.2011