04.06.2009 12:00 Alder: 10 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Tyrkiske provokationer

Jeg var i Tyrkiet i pinsen. Og her fik jeg et par gode lektioner i hvor meget dansk folkekultur har at lære af andre kulturer. Og hvor meget jeg som kristen kan lære af mennesker, som nogle vil betegne som fjender af gode gamle danske værdier. Og det provokerede mig.

Islam 210

Vi holdt pinseferie i Alanya, som ligger ud til Middelhavet på grænsen mellem de gamle romerske provinser Pamfylien og Kilikien, som vi kender fra Paulus missionsrejser i Lille-asien.

I mange år var byen en del af det kristne byzantinske rige, men siden det 13. årh. har Alanya, som resten af Tyrkiet, været muslimsk, hvilket byens mere end 50 minareter gør højt og tydeligt opmærksom på.

Bortset fra at byen er et dejligt feriested med smuk natur, kulturrigdomme, flotte badestrande og et perfekt klima, så er byen også befolket af de venligste og mest hjælpsomme mennesker man kan forestille sig. Spørger du om vej, så vil mange følge med og sikre sig, at du når helt frem. Beder du om hjælp til et eller andet, så vil du i mange tilfælde blive budt på the eller saft indtil de har løst problemet for dig. Gæstfriheden er overstrømmende.

Plus på kontoen

Nu ved jeg jo, at en troende muslim venter at få sin løn i himlen og derfor har han gode grunde til at gøre gode gerninger. Men det er også netop dette, der provokerer mig som kristen. Jeg er fritaget for den byrde det er at skulle gøre mig fortjent til løn i himlen. Jeg tror på Bibelens påstand om, at kun tilliden til Jesus giver mig adgang til det evige liv. Uanset hvor venlig og hjælpsom jeg har været i dette liv. Uanset hvor mislykket jeg har været og hvor mange ugerninger jeg har på samvittigheden.

Mens muslimen har en konto hos Gud, som helst skal stå i plus, så er jeg som kristen sat helt fri til at gøre godt! Min åndelige gæld er betalt og ude af verden. Jeg skal gøre godt mod min næste - ikke for at blive frelst, men - fordi jeg er frelst! Jeg skal vise medmenneskelig omsorg - ikke for at få, men - som tak for Guds anerkendelse og og det evige liv. Jeg skal gøre godt - ikke for min egen skyld, men - for min næstes skyld.

Række kærligheden videre

Hvorfor gør jeg det så ikke? Hvorfor skal lovbundne muslimer lære os frigjorte kristne om gode gerninger? Det er dette, der provokerer mig. Og beskæmmer mig. Og samtidig opmuntrer mig - til at omsætte min kristne tro i praktisk liv. Ikke for at score nogle point hos Gud, men fordi mine medmennesker har brug for det. For næstekærlighedens skyld. For Guds kærligheds skyld.

For en kristen er det ikke kampen om en plads i himlen, der driver de gode gerninger frem. Det er derimod den betingelsesløse kærlighed fra Gud.

Når jeg gør godt mod andre mennesker, så rækker jeg den kærlighed videre som jeg selv har modtaget fra Gud. Det er dette, der er drivkraften i al kristen medmenneskelighed: Kærligheden. Og her kan muslimen ikke lære mig noget. Her må jeg i stedet lære af Jesus, som er det ultimative forbillede for selvopofrende kærlighed. Og som samtidig er garanten for min evige frelse.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 04.06.2009

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også