13.12.2008 12:00 Alder: 9 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Nu bæres lyset frem

Den 13. december er Lucia-dag og mange steder følges traditionen med at bære lyset frem i et optog ført an af en Lucia-brud. Men selv om Lucia er helgen, så er Lucia-festen hverken helgenfejring eller en kristen højtid. Alligevel indfanger den essensen af, hvad adventstiden drejer sig om: At lyset kom ind i verden.

Luciabrud

Svensk Lucia-brud, 1908

Jeg har ikke set så meget som et enkelt afsnit i diverse julekalender-programmer på tv i år. Men jeg kan huske fra min barndom, at afsnittene den 11. og 13. december på en eller anden måde altid markerede, at der var noget særlig ved dagen. Og jeg kan ikke forestille mig, at det skulle have ændret sig. Noget skal de jo fylde de 600 minutters tv-underholdning ud med...

Den 11. december er fandens fødselsdag, siger vi, uden at det på nogen måde er religiøst begrundet. Ikke mere end det er at bande ellers. For det er faktisk ikke anderledes end når mange danskere smider fandens navn efter alt, der er ubekvemt, ubehageligt og uvelkomment.

Gammel helgen, ny tradition

Lucia-dagen, den 13. december, er langt mere opmuntrende. Så er der ikke bare Lucia-optog i julekalenderen, men allevegne: Unge piger i lange, hvide gevandter med stearinlys, ledsaget af lugten af brændt gran, går i takt gennem sognegårde, skoler og missionshuse over hele landet til lyden af deres egen sang. Men de færreste ved hvorfor, de gør det.

De fleste er nok med på, at Lucia er en helgen. Det fremgår jo af, at vi kalder hende ”sankta”. Og mange regner vist med, at det må være en meget gammel skik, siden det jo efterhånden er hundredvis af år siden, at det var almindelig praksis at fejre helgener her til lands. Men virkeligheden er, at traditionen på dansk grund kun er en halvanden menneskealder gammel. Den er kommet fra Tyskland via Sverige, hvor Lucia blev kædet sammen med den meget ældre, skandinaviske vintersolhvervsfest, lussenatten, der markerer at dagene bliver lysere igen.

I 1944 arrangerede det danske ugeblad ”Week-End” en Lucia-fest, der efter svensk forbillede blev udformet som en skønhedskonkurrence, hvor vinderen – naturligvis – blev kåret som Lucia-brud. Lucia var kommet til Danmark for at blive, og i kølvandet af fire års mørklægning under 2. verdenskrig bed traditionen med at bære lyset frem sig for alvor fast.

Fejring af lyset

Vores Lucia-fejring er heller ikke religiøst begrundet. Lucia-optoget har intet at gøre med, at virkelighedens Lucia var en ung, from sicilliansk pige, der blev martyr på grund af sin kristne tro. Navnet Lucia er afledt af det latinske ord for 'lys', og dermed syntes svenskerne, det var oplagt at knytte hende – der i øvrigt er de blindes skytshelgen - til lysfesten. Og det er også baggrunden for vores Lucia-fester: At vi tænder lys i en mørk tid. Det er der ikke noget særligt fromt ved – men bestemt heller ikke noget galt med. At lyset spreder mørket er nemlig et af Bibelens hovedanliggender:

Det folk, der vandrer i mørket,

skal se et stort lys,

lyset skinner for dem,

der bor i mørkets land.

(Esajas 9,1)

Selv om fandens fødselsdag er fri fantasi, så er fanden selv det desværre ikke. Men det lys, som Esajas taler om, det er det lys, som adventstiden i hele taget er fuld af forventning om. Det er nemlig Jesus, ham der siger om sig selv, at ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Johannesevangeliet 8,12). Og hvor dét lys brænder har fanden ingen magt.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også