03.05.2007 12:00 Alder: 10 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Hver dag er bededag

Store Bededag er en lidt underlig størrelse i folkekirkens kirkeår. Den adskiller sig fra de fleste andre helligdage ved, at den ikke umiddelbart sættes i forbindelse med nogen bestemt af Bibelens beretninger. Til jul fejrer vi Jesu fødsel, til påske mindes vi Hans død og fejrer Hans opstandelse, til pinse fejrer vi Helligåndens komme og så videre. Men det betyder ikke, at bededagen er uden indhold. Tværtimod.

Bededag

Foto: Jesper Noer

En gang var der mange flere helligdage i kirkeåret - flere af dem var bods-, faste- og bededage. I 1686 fik københavns biskop på kongens foranledning indført en ekstraordinær bededag, som skulle ligge fredagen før fjerde søndag efter påske. Det var den eneste bededag, der overlevede helligdagsreformen i 1770, hvor der blev tyndet godt ud i helligdagene. Blandt var det efter den dag sket med 3. juledag og 3. påskedag. Det er den ekstraordinære bededag, vi i dag kender som Store Bededag.

En direkte linie

I dag er Store Bededag blevet en populær konfirmationsdag. Det er der ikke noget i vejen med, men det, vi egentlig samles for på den dag glider nok mange steder en smule i baggrunden. Som navnet antyder handler dagen om bøn. Navnet kan godt give indtryk af, at det er dagen, hvor vi får alvor får gjort noget ved bønnen, så vi ikke behøver bede på andre dage. Men det er uheldigt, hvis man tænker sådan om bønnen; for bønnen er en gave, vi har lov at bruge hver dag. En gave, vi har brug for at bruge hver dag. Vi må gøre hver dag til en bededag.

Det er vores privilegie, at Gud har åbnet en direkte kommunikationslinie til Ham, som er døgnåben, hvor vi må henvende os med både tak og klage, glæder og sorger, stort og småt. Og en linie som er åben for alle - uanset hvilket forhold, de har til Gud.

Bønnens ånd

Der findes ingen regler for hvor længe, hvor ofte og hvordan, vi skal bede. Derfor kan det - selv om det burde være så let - virke så svært. Heldigvis er vi ikke ladt hjælpeløse. Jesus bad selv for på en bøn, som vi altid kan bruge, når vi ikke formår at sætte ord på vores bøn. Det er fadervor. Men Gud sendte os også én, der kan vejlede os i bøn. Helligånden blev sendt til os, så vi ved Hans vejledning kan forstå Gud. Men Han virker også den anden vej. Han er også vores talsmand hos Gud. Han kan lede os i bøn, lægge os ord i munden, få os til at komme i tanke om, hvad vi har brug for at sige til Gud i bøn - men Han virker også på den måde, at når vores bøn kun vil blive til usammenhængende ord eller bare et suk, så bliver den alligevel hørt og forstået.

Jeg har brug for jævnligt at blive påmindet om, hvor stærk bønnen er og hvor meget, jeg har brug for den. Store Bededag er en udmærket anledning til at bruge tid i stilhed og bøn sammen med Gud. Hvis du har brug for at læse mere om bønnen, så er dagen også en fin lejlighed til at dykke ned i tekster, hvor andre har sat ord på bønnens væsen som hjælp til at gøre vores hverdage til bededage. Som hjælp til fordybelse er her henvisninger til et udpluk af artikler om bøn på JesusNet.dk:

Hvordan kan jeg bede?

Fadervor

Hvordan beder man til Gud?

Er det sikkert, at Gud hører mig?


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også