03.06.2004 12:00 Alder: 20 yrs

Skrevet af:
Holger Skovenborg

Fadervor

PS: De indrykkede afsnit er Luthers forklaringer fra hans "Lille katekismus"

TROENS ABC Da Jesus ville lære sine disciple at bede, lærte han dem den bøn, som kaldes Fadervor. Og denne bøn har fået en central plads i kirkens gudstjeneste og i kristnes liv med Gud. Fadervor findes i den mest brugte form i Mattæus 6,9-13:

v9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, v10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; v11 giv os i dag vort daglige brød, v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, v13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Fadervor er et mønster for al bøn. Det betyder ikke, at vi skal bruge præcis de ord, når vi beder. Bøn er et udtryk for, at vi har brug for hjælp. Bøn er ikke en magisk formel eller et trylleord. Men vi må komme til Gud med lige præcis det, vi har brug for. Det kommer ikke an på mange eller rigtige ord. Men om at søge hjælpen hos Gud. Helt enkelt.

Det er Fadervor et godt eksempel på. Og mange har fundet hvile i at bede netop denne bøn.

Vor Fader, du som er i himlene!

Det betyder: Gud vil dermed opmuntre os til at tro på, at han virkelig er vores Far, og at vi virkelig er hans børn. Det gør han, for at vi trygt og med al tillidsfuldhed skal bede til ham, ligesom de kære børn kommer til deres kære far. 

Det er en stor trøst og glæde, at vi får lov at sige Far til Gud. Det er ikke en selvfølge. For Gud er »i himlene«. Det betyder, at han er den hellige, rene og ophøjede, som er over alle og alt. Og vi er små, svage og urene syndere. Derfor er der en dyb afgrund, som skiller os fra Gud.

Men Jesus døde for at fjerne det, som adskiller os fra Gud. Han døde for vor synd. Derfor kan vi blive Guds børn. Og det blev vi i dåben. Da fik vi Gud som Far. Som vor far.

Det er rart og godt. En far er ikke altid så god, tålmodig og kærlig, som han burde være. Men det er Gud. Han elsker os så højt, at han vil gøre alt for at frelse os og hjælpe os. Han har allerede givet os det allerstørste: sin egen Søn, Jesus Kristus.

Derfor kan vi også trygt bede til Gud. Vi må komme til ham med alt. Både det vi er kede af, og det vi er glade for. Og det vi ønsker os, eller det vi spekulerer over. Han bliver ikke sur eller irriteret. Men han vil give os det, som er bedst. Akkurat som en god far vil gøre det bedste for sine børn.

1. Bøn

Helliget blive dit navn 

Det betyder: Guds navn er ganske vist helligt i sig selv, men vi beder i denne bøn om, at det også bliver helligt hos os. Det sker, hvor Guds ord bliver lært rent og klart, og når vi også lever helligt efter det som Guds børn. Hjælp os dertil, kære Far i Himlen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han nedværdiger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Far. 

Gud er stor, almægtig, ren, ophøjet – han er hellig. Og når Gud er hellig, er hans navn det også. Navnet er nemlig udtryk for personen.

Når vi beder »Helliget blive dit navn«, beder vi om, at Gud må blive regnet for at være hellig – både af os selv og af alle andre. Og vi beder om, at vi må være med til at gøre hans navn stort. Både ved at fortælle sandt om ham, sådan som Bibelen gør det. Og ved at rette os efter Guds vilje, som er fortalt os i hans ord. Det kan vi ikke gøre af os selv, og derfor beder vi her om, at Gud vil give os både styrke og vilje til det.

Men hvis vi er ligeglade med Guds ord eller laver om på det, så nedværdiger vi Gud. Hvis vi ikke vil lade ham få afgørende betydning for vort liv, så giver vi udtryk for, at han ikke er værd at tro på. Og det er det modsatte af at hellige hans navn. - I denne bøn beder vi derfor også om, at Gud vil passe på os, så vi ikke kommer til at gøre ham lille i andres øjne.

Når Jesus kommer igen, skal alle se, hvem Jesus er, og hvem Gud er. Da skal Guds navn blive helliget helt og fuldt. Da bliver synet af Jesus til dom for dem, der ikke har villet tro på ham. Men for de troende, bliver det et herligt syn, for da ser de deres frelser.

2. Bøn

Komme dit rige 

Det betyder: Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn, men vi beder i denne bøn om, at det og-så må komme til os. Det sker, når den himmelske Far giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever gudfrygtigt, både her i tiden og i evigheden. 

Guds rige/Himmeriget er, hvor Gud får lov at bestemme helt. Der hvor han er Herre, og hvor det onde ingen magt har.

Når Jesus kommer igen fra Himlen, kommer Guds rige i hele sin herlighed til dem, som tror på ham. Det kommer, når Gud vil. Men vi længes efter, at det vil komme snart, og derfor beder vi »Komme dit rige«.

Men når vi beder sådan, beder vi samtidig om, at vi allerede nu må få del i Guds rige gennem troen på Jesus. Hvor Jesus er nær, er Guds rige nemlig også nær. (Mark. 1,14-15).

Troen kan ingen tage af sig selv. Gud må give den. Derfor er »Komme dit rige« en bøn om, at Gud vil give os troen. Og Gud hører os, når vi beder om denne tro. Han giver den ved sin Helligånd på grund af sin tilgivelse.

»Komme dit rige« er også en bøn om, at budskabet om Jesus må nå ud til hele verden. Så Guds rige kan komme til endnu flere, ved at flere kommer til tro. Og det er en bøn om, at Gud vil bruge os som redskaber til det.

3. Bøn

Ske din vilje som i himlen således også på jorden 

Det betyder: Guds gode, nådige vilje sker vel uden vor bøn, men vi beder i denne bøn om, at den også må ske hos os. Det sker, når Gud nedbryder og standser alle onde planer og viljer, der ikke vil lade os hellige Guds navn, og som ikke vil lade hans rige komme hos os. Sådan som det er Djævelens, verdens og vort egoistiske jegs vilje.

Og Guds vilje sker hos os, når Gud styrker og beholder os faste i hans ord og troen indtil vor sidste dag. Det er hans nådige og gode vilje. 

I Himlen er alt godt, for der sker Guds vilje fuldt ud. Og Guds vilje vil også ske fuldt ud på jorden, når Jesus kommer igen for at dømme alt det onde. Så kommer den ny himmel og ny jord, hvor alt skal være dejligt. (2. Pet. 3,13).

Allerede nu virker Gud i verden med sin kærlighed og nåde og vilje. Men samtidig virker Satan med meget ondt – både i verden og i os. Derfor har vi brug for at bede om, at Guds vilje må ske. Først og fremmest at Gud vil fjerne det, der hindrer os i at tro på ham og gøre hans navn stort. Og at han altid vil holde os fast ved sit ord og give os, at vi lever efter det. Men også at Gud vil føre sin vilje igennem i alle ting, for han ved, hvad der er bedst, og han vil det bedste for os.

Guds vilje vil først ske fuldt ud på jorden, når Jesus kommer igen. Når han ikke er kommet endnu, er det, fordi Gud har tålmodighed og kærlighed til alle og derfor vil give mere tid til omvendelse og tro. Men når han kommer, vil ønsket i de tre første bønner i Fadervor opfyldes helt:

• Så vil Guds navn blive helliget helt (1. bøn),

• så kommer Guds rige i hele sin herlighed (2. bøn),

• og så vil Guds vilje ske fuldt ud på jorden, som den allerede nu sker i Himlen (3. bøn).

4. Bøn

Giv os i dag vort daglige brød 

Det betyder: Gud giver vel også dagligt brød, uden at vi har bedt om det, ligesom han giver det til alle onde mennesker. Men vi beder i denne bøn om, at han vil lade os indse det og med tak til ham modtage vort daglige brød. Det daglige brød er alt det, som vi har brug for i vort liv og alt det livsnødvendige. F.eks. mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, mark, kvæg, penge, ejendom, troende ægtefælle, troende børn, troende tjenestefolk, troende og trofast øvrighed, god regering, godt vejr, fred, sundhed, sømmelighed, ære, gode venner, trofaste naboer og lignende. 

Det »daglige brød« er alt det, vi har brug for netop i dag. Ikke »kun« noget at spise, men også alt andet godt, som vi trænger til. F.eks. familie, venner, godt helbred og arbejde.

Alt dette giver Gud også til mennesker, som ikke tror på ham eller beder ham om det. Men når vi beder om det »daglige brød«, er det, fordi vi ikke bare bør tage det som en selvfølge. Hvis Gud ikke gav det, havde ingen fået noget af det. Og Gud har både ret og magt til at tage det fra os igen.

»Giv os i dag vort daglige brød« er derfor en bøn om, at Gud hver dag vil give os det, vi har behov for. Og så er det også en bøn om, at vi må indse, at vi får det fra Gud. At vi må lære at takke ham for det. Bare det at bede sådan er i sig selv en indrømmelse af, at vi er afhængige af Gud og må takke ham for alt godt.

Når vi har fået givet alt af Gud, kaldes vi til at bruge hans gaver på den rigtige måde. F.eks. til at dele ud af til dem, der mangler. Men vi behøver ikke at bekymre os for i morgen af den grund. Jesus har ikke lært os at bede om, at vi i dag må få alt det, vi skal bruge det næste års tid. Men at vi må få det »daglige brød«, det vi trænger til i dag. Derfor har vi behov for at være i Guds hænder hele tiden, hver dag. Og det er der stor tryghed og glæde i. (Matt. 6,25-34).

5. Bøn

Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere 

Det betyder: Vi beder i denne bøn om, at vor Far i Himlen ikke vil se på vor synd og på grund af den afvise vore bønner. For vi er ikke værd til det, som vi beder om, og har heller ikke fortjent det, men han må give os det alt sammen af nåde. Vi synder nemlig meget hver dag og fortjener kun straf. Sådan vil vi på den anden side også hjerteligt tilgive dem, der forsynder sig mod os, og gerne gøre godt mod dem. 

Vor synd og ondskab skaber en dyb kløft mellem os og Gud. Vi har ingen ret til at komme til ham. For Gud er hellig og ren. Og vi har kun fortjent at blive straffet af ham.

Afstanden mellem os og Gud kan kun fjernes ved, at Gud tilgiver os helt og fuldt. Derfor beder vi »Forlad os vor skyld«. Når vi så kan få tilgivelse, er det, fordi Jesus er gået i stedet for os. Det skete, da han døde på korset. Da betalte han vor gæld. På den måde har Jesus fjernet den skyld, som lå i vejen mellem Gud og os.

Når vi har bedt Gud om tilgivelse, betragter han os som lige så rene og syndfrie som Jesus. Så skaber vor synd ikke længere afstand mellem os og Gud. Vi kan komme til ham og bede til ham, sådan som vi er, uden at blive fordømt. Og han vil høre alt, hvad vi har at bede om.

Der er en nær sammenhæng mellem at få tilgivelse fra Gud og at tilgive andre. At tilgive andre er ikke en gerning, vi skal gøre for at opnå tilgivelse fra Gud. Guds tilgivelse er helt ufortjent. Men hvis vi ikke tilgiver dem, som har gjort noget mod os, så har vi ikke set, at vi selv er store syndere, og at Guds tilgivelse af os er ufatteligt stor. Så har vi i virkeligheden ikke taget helt imod Guds nåde. Det, andre har gjort mod os, er nemlig altid meget mindre end det, vi har gjort mod Gud. (Matt. 18,23-35).

Denne bøn er derfor også en bøn og påmindelse om, at vi må tage imod Guds tilgivelse helt og fuldt, så den får gennemgribende betydning i vort liv – også i vort forhold til andre.

6. Bøn

Og led os ikke ind i fristelse 

Det betyder: Gud frister ganske vist ingen. Men vi beder i denne bøn om, at Gud vil beskytte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort egoistiske jeg ikke skal bedrage os og forføre os til mistro, fortvivlelse og anden stor skam og uvane. Og for at vi, hvis vi bliver angrebet af disse ting, alligevel må vinde til sidst og beholde sejren. 

Gud er god og vil det bedste for os. Derfor fører han os ikke ind i noget, som er imod hans vilje. Det gør Satan derimod. Han vil netop have os til at gøre det onde, som er imod Guds vilje.

Når vi beder til Gud: »Led os ikke ind i fristelse«, så beder vi om, at han vil passe på os, så vi ikke giver efter for lysten til det onde. Hverken når vi fristes gennem andre mennesker, eller når fristelsen kommer inde fra os selv.

Fristelserne kan være mange og forskellige. Det kan være fristelser til at overtræde Guds klare bud: stjæle lidt, lyve eller holde andre nede. Men det er også en fristelse og synd ikke at stole på Gud og på hans hjælp. Ja, den største synd er at vende sig bort fra troen på Gud. At falde fra.

Alle disse fristelser er så stærke, at vi ikke kan gøre modstand nok med vore egne kræfter. Derfor beder vi om Guds hjælp: »Led os ikke ind i fristelse«. Uden hans hjælp klarer vi nemlig ikke at stå imod det onde. Og uden hans hjælp klarer vi ikke at blive bevaret i troen.

7. Bøn

Men fri os fra det onde 

Det betyder: Kort sagt beder vi i denne bøn om, at vor Far i Himlen vil befri vort legeme og sjæl og ejendom og ære fra al slags ondt. Og at han til sidst, når vor sidste time kommer, vil give os en salig død og i nåde tage os bort fra denne jammerdal og hjem til sig i Himlen. 

Det onde kan også komme til os på andre måder end som fristelser. Det kan komme som ulykker, angst, sorg, død og andet, som Satan vil bruge til at ødelægge livet med.

Her på jorden har det onde en vis magt – og vi bliver ikke fri for at mærke det. Hvis Gud ville udslette det helt, måtte han også udslette os, fordi der er ondt i os.

Når vi beder »Fri os fra det onde«, beder vi om, at Gud vil kæmpe for os imod Satan og hans angreb. At Gud vil beskytte os imod det onde. At han på trods af nød og ondskab i verden vil bevare os i troen. Og at han engang vil tage os væk fra denne verdens ondskab og give os den himmelske herlighed fuldt ud, hvor vi skal være sammen med ham, og hvor alt er godt. Der skal vi ikke mere møde nogen form for død, sorg, skrig eller pine eller andet ondt. (Åb. 21,1-4).

Tilbedelse

For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen 

Amen betyder: At jeg skal være overbevist om, at disse bønner glæder vor Far i Himlen, og at han hører dem. Han har nemlig selv befalet os at bede på den måde. Og han har lovet, at han vil høre os. Amen, amen, det betyder: Ja, ja, det skal ske således. 

Når vi beder til vor himmelske Far, er det, fordi han har al magt i Himlen og på jorden. Himmeriget hører ham til, og han bestemmer, hvornår Jesus skal komme igen, og hvornår Guds rige skal gives til alle dem, der tror på ham. Han skal æres som den sande Gud. Og han har altid været til, fra evighed og til evighed, uendeligt og ufatteligt for os.

Han er den eneste Gud og derfor den eneste, som det giver god mening at bede til. Og det giver særlig mening at bede til ham, fordi han også er den eneste, som virkelig er god.

Jesus har selv lært os at bede Fadervor. Derfor ved vi, at den bøn passer med Guds vilje, og at Gud glæder sig over den.

Derfor kan vi også slutte bønnen med at sige »Amen«.

Amen betyder: »det står fast«, »det er sandt«, »det skal ske«. Når vi siger »Amen« efter en bøn, giver vi udtryk for, at vi kan stole på Guds løfter, og han vil høre vor bøn. Med »Amen« ærer og takker vi Gud som den, der er troværdig og sandfærdig.

Skrevet af:
Holger Skovenborg

Lagt på nettet 03.06.2004