17.10.2012 12:00 Alder: 6 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Efterårssolen og livets historie

Efteråret minder os om at forgængelighed og død er et livsvilkår. Men også om at livet genopstår af døden. At lyset bryder frem af mørket. Og at efteråret kan være den smukkeste årstid.

Naturens gang er en cyklus, hvor livet igen og igen opstår af døden. Og det er nærliggende at tænke på samme måde om menneske livet. At døden og livet også gentager sig og at det hele kører i ring. Men det gør livet ikke.

I Biblens verdensbillede er livet ikke en gentagende cyklus, men en linje. Der er en begyndelse og en ende. Også når vi bruger billedet med årstiderne.

Det hele begyndte så godt i haven, hvor Gud og mennesker levede sammen. Det var sommer. Men de første mennesker gjorde oprør imod deres skaber og døden kom ind i verden. Sommeren blev afløst af efterår. Og efterhånden som ulydigheden mod Gud voksende blev hjerterne hårde og kærligheden kold. Det blev vinter. Men Gud sendte sin søn for at bryde vores forbandelse og redde os ud af vinterkulden. Jesus lod sig dræbe af de hårde hjerter, men han blev levende igen og blev dermed den sol som varsler forår. Endnu er er den nye verden ikke sprunget ud, men vi ved at det sker snart. Og derefter kommer sommeren tilbage. Den nye verden hvor Gud og mennesker igen skal leve sammen.

Udenfor er det efterår nu. Det kan både være den mest triste og den aller smukkeste årstid. Når solen skinner og himlen er klar og blå, så er efteråret faktisk den smukkeste af de fire årstider. Men når solen er væk og vi er overladt til regn og blæst, så er efteråret en tid, der bare skal overstås.

Når vi lukker Jesus ind i vores liv, så byder vi også solen indenfor. Og så kan både efterår og vinter blive en smuk tid. På trods af regn, blæst og kulde.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også