29.03.2006 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Styr på timerne

Hver dag er en en nådegave. Men tiden er ikke en uudtømmelig ressource; så vi må holde hus med den og forvalte den rigtigt i forhold til vores medmennesker – og i forhold til tidens Herre. Det er absolut utidssvarende at være ude af trit med tiden.

Ur 100

Ur 210

De fleste danskere imødeser hvert år den sidste weekend i marts med en vis skepsis. Der kommer nemlig gerne tid imellem os og søndagshumøret, når skiftet til sommertid betyder, at vi må stille uret en time frem. For de fleste har det ikke nogen videre betydning, fordi de så bare går en time tidligere i seng. Nogle nægter at lade den slags tekniske småtterier stjæle en time af lørdagshyggen. De betaler bare prisen søndag morgen, hvor øjnene mangler nøjagtig en times søvn – hvis de da ikke har mulighed for at sove en time længere. Og så er der selvfølgelig dem, som slet ikke opdager, at der skal manipuleres med tiden - før de kommer til gudstjeneste og forbløffede opdager, at man allerede er nået til altergangen. Nogle lykkes det sågar at komme så meget ud af trit med tiden – i bogstaveligste forstand - at de kommer for sent på arbejde mandag morgen.

Tiden gør ingen forskel

Det er absolut utidssvarende at være ude af trit med tiden. Ikke bare i den forstand, at man skal følge med tidens trends – vi må også rent praktisk have styr på tiden, hvis vi vil fungere med vores omverden. Sådan er det at leve i det 3. årtusinde. Og med tid er det jo sådan, at det er omtrent den eneste ressource i verden, som ikke tager det ringeste hensyn til alder, køn, kultur, geografi, etnisk oprindelse eller nogen som helst andre variabler. Når det drejer sig om tid, så gør det ingen forskel, om man er kaffebonde i Kenya, direktør i Dallas eller buschauffør i Bagsværd. Alle råder over 24 timer, inddelt i et bestemt antal timer og minutter.

Vi må derfor holde hus med de timer, vi har at råde over. En spildt dag, en uproduktiv time, eller en time der gik med arbejde, hvor vi skulle have hvilet, kommer ikke igen. Og der er ikke mulighed for at købe sig til lidt ekstra timer, når det kniber. Vi kan nemlig, når det kommer til stykket, ikke manipulere med tiden. I overgangen mellem sommertid og vintertid er der blot tale om, at vi justerer vores opmåling af tiden.

Tiden er ikke min egen

Men måske har de fleste af os brug for nu og da frivilligt at stille os selv til regnskab for, hvordan vi forvalter vores tid. Tid er ikke noget, der kun er vores eget anliggende. Vi har et ansvar for, hvordan vi administrerer vores tid i forhold til vores venner, vores familie, vores studie eller vores arbejdsgiver. Og ikke mindst overfor tidens Herre! Hver eneste dag er en gave fra Gud. En ny mulighed for at tjene Ham og vores medmennesker. Derfor må vi ikke tage vores dage i vores egne hænder, men lægge dem i Guds hånd, og bede Ham give os at fylde vores dage med indhold, der tjener os selv og vores medmennesker til gavns og Herrens navn til ære.

Hver dag er en en nådegave. Men tiden er ikke en uudtømmelig ressource. En dag er det slut. Så kommer evighedens dag, hvor vi ikke skal stå til regnskab for os selv, men overfor den Herre, der gav os alle vore dage. En dag, hvor ”tiden er ude”, som det så alvorligt lyder i Johannes' Åbenbaring 10, 6. Det vidste salmisten, der i Salme 90,12 beder Gud: ”Lær du os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet.” Vi må lære at tælle alle vores dage som nådedage, hvor der er tid til at leve; tid til at tjene – og dage, hvor Gud endnu møder os med sit tilbud om frelse.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også