02.02.2018 14:08 Alder: 79 days
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Muren mellem dem og os

Ord er ikke bare ord. De kan skabe afstand og bygge mure mellem mennesker


By User:Vmenkov (Own work (Own photo)) [GFDL (http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html)

<article>Ord skaber noget. Jo flere gange man fx hører og selv siger ”dem” og ”os”, jo større afstand bliver der mentalt set mellem de to grupper. Det er alvorligt, når vi definerer andre ud fra fx holdninger eller etnisk oprindelse eller økonomisk status eller..

Der bygges virkelig mange mure selv i fredelige og rummelige Danmark med ”os” som det inderste lag mursten i muren og ”dem” som det yderste lag.</article>

Kristendommens ”dem” og ”os”

<article>Også kristendommen skelner mellem mennesker. En skelnen, som Gud selv fortæller os om. Desværre har vi som kristne let ved at opbygge alle mulige mure, som Gud ikke er det mindste glad for.

Mange tror, at skellet i kristendommen går mellem dem, der synder, og dem, der ikke gør. Det er vrøvl. Ifølge Gud er alle syndere – fordi ingen lever op til den kærlighed, Gud skabte os til. Så her er intet ”dem” og ”os”.

Og ve os kristne, hvis vi ikke aktivt modarbejder den slags mure. Vi kan heller ikke sige, at vores kirke kun er for folk med den og den slags politiske meninger eller den og den sociale status, eller..

Der er kun én mur, som til gengæld er meget alvorlig. På begge sider af muren er der kun mennesker, som Gud elsker. For Gud elsker hele verden.

På den ene side af muren er der alle dem, Gud har kunnet få fællesskab med. På den anden side er alle dem, han endnu ikke har kunnet få kontakt med. Forskellen er, at lever man sit liv i fællesskab med Jesus Kristus, så er man på den gode side af muren – nu og i evighed. Lever man det andet sted – så er Gud altid mere end villig til at gentage sin invitation til at komme med om på den gode side, mens det endnu ikke er for sent.</article>


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også