Kategori: Gud
Skaber Gud noget overflødigt?
Svar:
Jeg har ikke nogen god forklaring på, hvorfor vi har en blindtarm. Indtil videre er der ikke nogen, der har kunnet se Gud i kortene hvad angår dens funktion. Muligvis har den noget at gøre med vores immunforsvar, da der findes områder med mange hvide blodlegemer i den, men det er der ikke nogen, der ved med sikkerhed.
Gud har skabt mange ting, som vi ikke umiddelbart kan finde en god forklaring på, hvorfor findes og hvad funktionen er af. Måske har du set "Den blå planet" på TV? I et afsnit fortalte de om nogle små dyr og fisk, der lever dybt, dybt nede i havet i totalt mørke. Ingen kan se disse dyr eller for os at se få glæde af dem. Eller tænk på at der findes blomster i ufremkommelige bjergegne, hvor ingen mennesker nogen sinde vil få glæde af at se på dem.
Sådan er Gud. Han er den suveræne skaber, og han skaber, hvad han vil af skønne og til tider uforståelige ting - også selv om vi ikke kan finde ud af hvorfor. Men vi må altid gerne prøve at forstå hans skaberværk og finde ud af, hvilken funktion, de forskellige ting har. Og vi må spørge både andre mennesker og Gud til råds, når vi ikke forstår det.
Men blindtarmen, har jeg desværre ikke nogen dybere forklaring på.
Lagt på nettet 10.06.2002
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.
Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden: