05.01.2005 12:00 Alder: 20 yrs
Forfatterprofil

Hvorfor er tiden så egoistisk?

Hvordan kan det være at vi er kommet til en tid hvor langt de fleste mennesker sætter sig selv i centrum frem for Gud og er så egofikseret at de glemmer næstekærlighed og livets små glæder? Vi lever i en materielistisk samfund hvor døde ting har mere status end selve livet. Det er som om at de moralske spørgsmål i livet ikke tæller mere og at det er yt at værne om vores moralske kristne værdier! Er det hele forudsagt i biblen og hvor kan jeg finde det? Og hvis skyld er det at samfundet er blevet på den måde? Er det forældrene som ikke oplyser deres børn? Eller samfundet? Eller Kirken?

Svar:

Frustration

Der ligger mange ting i din henvendelse, og jeg kan mærke, at du virkelig er frustreret over det, som du oplever som dominerende for vores tid: egoisme, materialisme og dårlig moral. Som ved alle frustrationer er der et behov for at finde forklaringer og få sat tingene på plads, hvorfor sker der det, der sker ? og hvem har ansvaret?

Det største problem i følge Bibelen

Helt overordnet finder vi den forklaring i Bibelen, at det største problem

for alle samfund gennem alle tider er menneskets egoisme, og uvilje mod at underordne sig Skaberens vilje og vejledning. Om det er blevet værre i dag, ja det kan der måske nok være flere meninger om. I hvert fald kendte de første kristne menigheder også til at være kirke i et samfund med moralsk forfald og egoisme.

Lovløshed og katastrofer

Men vi ved også, at den sidste tid, inden Jesus kommer tilbage til vores jord, vil være præget af lovløshed og katastrofer, som fødsels”veer” forud for fødslen af Den Nye Jord (Matthæusevangeliet kapitel 24-25).

Der skal ikke megen spekulation til at få det, vi oplever i dag, både af menneskelig egoisme og naturkatastrofer til at ligne det, vi hører Jesus omtale som de sidste tider. I Lukasevangeliet kapitel 21, kan vi læse om hvordan jorden vil blive ramt af jordskælv, og hvordan mennesker på jorden vil blive grebet af angst for havets og brændingens brusen. Det må vi jo sige, at vi oplever i disse dage, hvor hele verden er rystet over flodbølgens enorme kræfter og ødelæggelser i Asien.

Min fulde overbvisning er, at vi lever i de sidste tider, vi nærmer os tiden, hvor denne jord vil forgå, og en ny vil genopstå. Men forstå mig ret: det gjorde de første kristne også. Der har været jordskælv og mægtige katastrofer før, og hele samfund er gået i opløsning på grund af lovløshed og egoisme, magtkampe, krig og terror.

Vær parat

Vi skal iaggtage vores tid, læse signalerne ud fra skriften og være parat. Præcis som Jesus lærer os det i lignelsen om Figentræet (Lukas 21, 29-36) og lignelsen om de 10 brudejomfruer (Matthæusevangeliet kapitel 25 v. 1-13) Det er det perspektiv vi skal se vores liv i og vores tid i. Men det betyder jo ikke, at vores muligheder er ved at løbe ud, og vores ansvar ved at være til ende. Martin Luther svarede engang på spørgsmålet om, hvad han ville gøre, hvis han vidste, at livet var slut i morgen: ”Så ville jeg plante et træ” !

Mulighedernes tid

Jeg ved ikke om jeg fuldt ud vil tilslutte mig din analyse af tiden i dag. Jeg kunne meget vel tage nogle helt andre briller på og beskrive, hvordan vi står i en meget spændende tid, hvor der er en ny voksende søgen og længsel efter Gud. Der er sket meget de sidste 20 år i Danmark. Muligvis er antallet af kirkegængere faldet, men åbenheden og nysgerrigheden over for det åndelige i tilværelsen er vendt tilbage. Der er et kolosalt behov og ønske om at få defineret et værdigrundlag for sit liv, og det møder vi også i skolen og i erhverslivet og i på den politiske scene.

Vi har som enkelte personer, som forældre, som kollegaer, som medborgere i et demokratisk samfund, alle et ansvar for at leve vort liv til Guds ære, i respekt for andre mennesker, og i lydighed mod vores Skaber. Måske er netop formidlingen af respekt og næstekærlighed den største udfordring til skolen, forældrene, samfundet og kirken. Jeg tror ikke det er muligt at placere skylden for vores tid hos den ene eller anden – men jeg tror i aller højeste grad at det er muligt at kalde de forskellige til ansvar – at alle ser deres muligheder for at bidrage til en sund udvikling.

Gør som Luther – plant et træ. Det er der fremtid i, også for det samfund vi er en del af i dag. Fokuser på de muligheder vi har i tiden, og brug dem. Det vigtigste frø vi kan så, er budskabet om Guds kærlighed til mennesker, og hans frelse til os i Jesus Kristus.

Hvad angår muligheder for at sprede disse frø - ja så kan man egentlig sige, at vi lever i mulighedernes tid.


Forfatterprofil

Lagt på nettet 05.01.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også